Af Dan Gaardboe Rueskov
Liberal Alliance
Hjørring Kommune
Hvordan kan en virksomhed frikende sig selv når læge rapporten siger noget andet?
Ny lægefaglig rapport fra Aalborg Universitetshospital bekræfter borgernes oplevelser.
Det her handler ikke om hysteri – det handler om svigt.
- Hospitalet dokumenterer, at borgerne har reelle symptomer.
29 borgere er blevet undersøgt af Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling.
De oplever blandt andet:
- Øjen- og næseirritation
- Slimhindeproblemer
- Hoste og åndenød
- Udslæt og hudirritation
- Hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær
Symptombilledet matcher det, man typisk ser ved eksponering for irriterende gasser og luftbårne partikler. Det er i direkte modstrid med påstanden om, at borgerne “bare er hysteriske”.
- Lugtgrænser er overskredet flere gange omkring anlægget.
Hospitalet konstaterer, at der målt flere overskridelser af lugtgrænser – især hos de nærmeste naboer.
Det stemmer fuldstændigt overens med borgernes egne oplevelser, rapporterede hændelser og de målinger, vi selv har foretaget.
- Mange vigtige stoffer er aldrig blevet målt.
Der mangler målinger på centrale stoffer som VOC, SVOC, partikler, endotoksiner og pyrolyse-relaterede forbindelser.
Det betyder, at der ikke findes et fuldt fagligt grundlag til at frikende anlægget. Det datagrundlag, virksomheden og enkelte politikere baserer deres udtalelser på, eksisterer simpelthen ikke.
- De målinger, der findes, er utilstrækkelige og ufaglige at basere en frikendelse på.
Hospitalet vurderer, at målingerne er for få, for korte, ikke systematiske, ikke koblet til vindretning og ofte baseret på modeller fremfor reelle feltmålinger.
Derfor kan man hverken afvise eller dokumentere påvirkning fra anlægget. Det eneste sikre er, at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt.
- Hospitalet frikender ikke anlægget.
Rapporten siger direkte:
- At der ikke kan dokumenteres en bestemt helbredspåvirkning
- At symptomerne passer med irritation fra luftbårne stoffer
- At der mangler data til at konkludere noget sikkert
Dermed kan kommunen og virksomheden ikke med faglig troværdighed erklære, at “alt er i orden”.
- Det mest alvorlige: symptomerne passer med det, borgerne udsættes for.
Rapporten viser et symptombillede, der passer med:
- Ustabil pyrolysedrift
- Lugt- og gasudslip
- Fejl i køletårnsprocesser
- For høje lugtkoncentrationer
- Afgasninger ved driftsforstyrrelser
- Ulovlig brug af naturgas i strid med miljøgodkendelsen (§33 stk. 1)
Det understøtter borgernes oplevelser, målinger og klager gennem hele forløbet.
- Frikendelserne af anlægget savner fagligt grundlag.
Man kan ikke frikende et anlæg, når:
- Der mangler målinger
- Der er dokumenterede lugtoverskridelser
- Symptomerne er reelle
- Driften er ustabil
- Der er brugt naturgas i strid med miljøgodkendelsen
- Kommunens egen sagsbehandling har været behæftet med væsentlige fejl
Det kræver en uvildig gennemgang, ikke mere selvfrikendelse.
- Borgerne fortjener respekt og åbenhed – ikke bortforklaringer.
Hospitalets rapport bekræfter, at der er reelle miljø- og helbredsmæssige problemer i området.
Alligevel er borgerne blevet latterliggjort, kaldt “hysteriske” og mødt med arrogance fra både virksomheden og enkelte politikere.
Det er uacceptabelt.
- Arbejdet stopper ikke her.
På baggrund af rapportens konklusioner vil jeg fortsætte arbejdet for:
- Uvildige og kontinuerlige målinger
- Åbne driftsdata
- Reelle miljø- og helbredsvurderinger
- Stop for ulovlig naturgasdrift
- Et korrekt og uvildigt tilsynsforløb
- Et fuldt politisk ansvar for de fejl, der er begået
Borgerne i Rakkeby, Smidstrup og hele området skal have klarhed, ordentlighed og sandhed – ikke flere bortforklaringer.
Link til relateret artikel
Lægefaglig konklusion: Ingen dokumentation for sundhedsskadelige påvirkninger


