Af Dan Gaardboe Rueskov
Spidskandidat Liberal Alliance
Hjørring Kommune – KV25
Det, der sker omkring biogas i Hjørring Kommune, er ikke bare beklageligt – det er et brud på loven.
Fakta er:
- Der ligger allerede 5 biogasanlæg og 2 pyrolyseanlæg på et område på kun 20 km².
- Flere er placeret tæt på Natura2000-områder og vigtige drikkevandsinteresser.
- Ifølge EU’s miljøvurderingsdirektiv 2011/92/EU (ændret ved 2014/52/EU) skal man vurdere “kumulative virkninger” af projekter, når flere anlæg ligger tæt.
- Dette er indarbejdet i miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 3. januar 2023):
- § 6, stk. 1: “Myndigheden skal sikre, at projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, underkastes en miljøkonsekvensvurdering.”
- § 8, stk. 2: “Ved vurderingen skal der lægges vægt på den samlede miljøpåvirkning, herunder kumulative effekter af flere projekter i området.”
- Hjørring Kommune har alligevel givet enkeltgodkendelser, som om hvert anlæg står alene – i strid med både EU-ret og dansk lov.
Konsekvenserne kan blive alvorlige:
- Kommunen overtræder miljøvurderingsloven.
- Der kan rejses klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet, anlægges retssager – og i sidste ende en EU-sag.
- Det kan koste kommunen millioner – og underminere borgernes tillid.
- Ansvaret ligger ikke bare hos embedsværket – men hos borgmesteren og det flertal, der dækker sig bag tavsheden.
Dette handler ikke om at være for eller imod biogas. Det handler om lovbrud, ansvar og respekt for borgernes retssikkerhed.
Når kommunen vælger at ignorere gældende lovgivning, gambler man ikke bare med miljøet – men også med demokratiet i Hjørring.



Den demokratiske proces har længe været udfordret i Hjørring Kommune. Det primære ansvar ligger, som du skriver, hos borgmesteren og det flertal som dækker sig bag tavsheden. Men embedsværet i form af TMU må og skal udgøre den faglige ekspertise, der rådgiver politikerne til forhåbentlig at træffe de rigtige beslutninger. De lader til, at de har svigtet noget så eklatant.
Det er langt fra første gang, at der skrives om denne sags mange uforklarlige udeladelser og nu bringer du så såkaldte “kumulative virkninger” af anlæg, der ligger tæt ind i sagen. Disse har helt åbenbart ikke været vurderet udfra den synsvinkel.
Det er næsten ikke til at bære. Jeg tror aldrig, jeg har været vidne til en så skandaløs håndtering af en sag, der potentielt kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for de borgere, der bor i området.
Men det såkaldte etpartisystem kører ufortrødent videre i samme spor og forhindrer helt bevidst en ordenlig og redelig gennemgang af en uvildigt udpeget kompetent instans. Dette burde være sket for længe siden.
Det må og skal have konsekvenser for de ansvarlige med borgmesteren i spidsen.
Lad os se om en af konsekvenserne bliver, at borgerne vælger et andet styre den 18. nov. – forhåbentlig!
Det kan da ikke passe at Hjørring Kommune bryder loven…. Med alle de dygtige og kompetente folk i både byråd og forvaltning……