Fredag bød ifølge direktør Jette Andersen fra Fortuna på en inspirerende strategidag i samarbejde med Business Hjørring. Der blev i den forbindelse selvfølgelig sat fokus på fremtiden for .
Herunder drøftede deltagerne, hvordan de kan forbedre oplevelsen for deltagere, frivillige og partnere, skabe endnu bedre rammer for de mange følgere og fans samt forældre. Dernæst kiggede man på en videreudvikling af den store turnering og styrkelse dens positive aftryk i området.
Desuden kom der fokus på at sikre, at turneringen hele tiden bliver bedre og mere attraktiv. Endelig så man på optimering af kommunikationen til deltagere, fans og partnere, så turneringen når bredere ud og skaber endnu stærkere relationer, end der er i forvejen.
Dana Cup har en stor betydning for turismen i Hjørring og omegn, og man ønsker at skabe endnu tættere relationer til de mange tilrejsende, som år efter år støtter op om turneringen. Man vil som allerede antydet styrke formidlingen, så både deltagere, medfølgende fans og partnere oplever et endnu stærkere fællesskab før, under og efter Dana Cup.
Fra Business Hjørring deltog Jens Elung Jensen, Henrik Dam og Tinna Holmager Olsen.