Når der festes i Hjørring, skal Dana Cup og Fortuna naturligvis være med. Det var også tilfældet lørdag, hvor de to organisationer far Park Vendia rullede midt ind i Hjørrings storslåede byfest, og blev et markant bidrag til festlighederne.
– Vi er utroligt glade for at være inviteret med til byfesten i Hjørring. Det giver os mulighed for at promovere vore aktiviteter, der kulminerer med Dana Cup i uge 30, siger direktør i Dana Cup Jette Andersen.
– Vi er jo midt i en tid, hvor der er et enormt behov for at byen for alvor bliver opmærksom på de ting, vi står lige over for. I juli kommer der over 1100 ungdomsfodboldhold til Hjørring. Det bliver tæt på 20.000 unge mennesker, der elsker fodbold. Og de har deres forældre, familie og venner med sig, så der bliver omkring 30.000 flere mennesker i byen i den travle uge, uddyber Jette Andersen.
Alle de mennesker skal have en god modtagelse, og rejse herfra med en god oplevelse. Det kræver, at vi er mange til at tage imod. Så byfesten blev benyttet til at skabe kontakt til endnu flere frivillige hjælpere. Det håber jeg, at flere har fået øjnene op for her ved byfesten, fastslår dirketøren.
Sponsor og eventchef Michael Vendelbo vurderer, at der var omkring 1000 gæster ved Dana Cups og Fortunas stand i bymidten. Der blev serveret over 600 bægre slush ice og popcorn.
Fortuna og Dana Cup havde gerne været med igen lørdag, men her skulle kræfterne koncentreres om Nordenergi Arena, hvor der er top-opgør i Gjensidige Kvindeliga.
Fortuna fik besøg af HB Køge. Kampen starter kl. 17, og forinden var hoppeborg, slush ice og popkorn-maskiner i gang der.