“What happens in the Arctic does not stay in the Arctic.” Med det citat sætter Colin Stedmon, professor ved DTU Aqua, tonen for formålet og udkommet af Denmark’s 2025 Atlantic-Arctic Ocean Change-ekspedition med forskningsskibet Dana.
Som togtleder ombord på det danske forskningsskib Dana i maj og juni, hvor skibet satte kursen mod Grønlandshavet med et bredt team af danske og internationale forskere, lægger Colin Stedmon ikke skjul på, hvor presserende det er: Smeltende is og ændrede havforhold i nord spreder sig langt ud over polarhavene.
Nu er forskerne i gang med at undersøge de store ændringer, der sker, gennem alle de data, der kom ud af togtet:
“Vi måler de sidste prøver i laboratoriet og følger Argo, det autonome overvågningsinstrument, der stadig står stædigt fast på det undersøiske bjerg, vi placerede det på, og nu har lavet 23 profiler af havforhold. Og mine forskerkolleger på Aarhus Universitet har sedimentkernerne i en CT-scanner på Aarhus Universitetshospital,” fortæller Colin Stedmon og tilføjer:
“Vi havde et yderst vellykket togt, hvor vi arbejdede 24 timer i skift og registrerede over 240 prøvetagninger, og hvor nogle grupper også udførte eksperimenter i faciliteterne om bord.”
Ferskvandets skjulte rejse
Målingerne omfattede, ifølge togtlederen, direkte målinger med sensorer i vandet, prøveudtagning og behandling i laboratorierne ombord, samt prøveindsamling til måling på returen.
En af ekspeditionens hovedmissioner var at følge den skjulte rejse af ferskvand, der frigives af smeltende havis og føres sydpå af den kraftige østgrønlandske strøm.
Det ferskvand spiller en afgørende rolle i havcirkulationen og klimareguleringen, og det gør det til et af de vigtigste områder inden for havforskning i Arktis. På grund af skibets størrelse understøttede togtet dog også en række andre forskningsaktiviteter med deltagere fra andre danske universiteter, Tyskland, Storbritannien og Polen ombord.
For Colin Stedmon og hans DTU Aqua-kolleger var ændringerne i havforholdene og plankton i fokus:
“Rolige forhold gjorde togtet meget produktivt – vi formåede at indsamle og måle en enorm mængde prøver under togtet, og vi er nu i gang med kvalitetssikring og måling af de endelige parametre – det kræver specialudstyr, der ikke er egnet til at tage med os til søs,” fortæller Colin Stedmon.
Den hurtige forandring
Under togtet Atlantic-Arctic Ocean Change krydsede Dana Grønlandshavet vest og nordvest for Jan Mayen. Her foretog forskerne målinger for at spore forskellige typer af ferskvand. Noget kom fra afsmeltning gletsjere, noget fra sæsonbestemt havis og noget fra floder, der løber ud i strømmen.
“Når vi ser nordpå, ser vi en region under hurtig forandring med opvarmning og udvanding af saltindholdet i overfladevandet fra ferskvandsstrømme. Selv et tyndt overfladelag af ferskvand kan ændre, hvordan havet fungerer,” siger Colin Stedmon og forklarer:
“Det påvirker, hvordan havvandet er sammensat ned i dybden og tilførslen af næringsstoffer og også væksten af planteplankton, der understøtter hele fødekæden og bidrager til havets optagelse af kuldioxid.”
Dana: Danmarks flydende forskningscenter på tværs af institutioner Som Danmarks nationale forskningsskib er Dana en platform, der gør det muligt at forene ekspertise på tværs af discipliner og institutioner. På dette togt arbejdede marinbiologer, der studerer plankton, sammen med geologer, der udtog kerner i sedimenter, kemikere, der tog prøver af opløste gasser, og optiske oceanografer, der målte lys i vandet.
“Vores togt var et rigtig godt eksempel på tværfagligt samarbejde,” siger Colin Stedmon og understreger, at:
“Dana er for alle forskere i Danmark, og med togter som det her, hvor skibstiden støttes af Dansk Center for Havforskning (www.havforskning.dk), giver det os mulighed for at arbejde sammen på måder, der simpelthen ikke ville være mulige ellers. Det bliver mere og mere vigtigt for arktisk forskning, som virkelig er afhængig af en tværfaglig indsats.”
Nye indsigter fra dybet: Multibeam-debuten
Et af de teknologiske højdepunkter på togtet var den første videnskabelige brug af Danas nyinstallerede multibeam-ekkolod – et avanceret instrument til kortlægning af havbunden.
På dette togt hjalp multibeam-ekkoloddet forskerne med at kortlægge mere end 13.000 kvadratkilometer havbund med hidtil usete detaljer.
Multibeam-ekkoloddet blev suppleret af en bundprofiler, der afslørede lag af sediment op til 50 meter under havbunden. Sammen gav de to systemer et unikt indblik i både nutidens havforhold og Arktis’ geologiske historie.
“Multibeam-ekkoloddet gav os et helt nyt perspektiv,” slår Colin Stedmon fast og fortsætter:
“Vi kunne se havbundens højderygge og dale, og sammen med bundprofileren kunne vi målrette prøvetagningssteder i havbunden meget mere præcist.”
Holder data kørende med Argo-bøjer
Resultaterne indsamlet på Dana vil hjælpe forskere med at forstå, hvordan arktisk ferskvand påvirker det marine økosystem og det globale klimasystem.
Dataene vil også blive brugt i de modeller af havcirkulation og kulstofcirkulering, som bliver udviklet i flere EU-finansierede projekter, som forskerne på togtet er involveret i.
Et andet avanceret instrument, der bruges i havforskning og blev anvendt på togtet, er Argo-bøjer. I løbet af de sidste fire år har Colin Stedmon udviklet et nationalt Argo-bøjeprogram som en del af Greenland Integrated Observing System-projektet (www.gios.org).
Under togtet udsatte forskerholdet en Argo-bøje i Grønlandshavet. Disse autonome instrumenter driver med strømmen og dykker regelmæssigt ned i dybden, måler temperatur og saltindhold og andre ønskede informatior om havet.
Dataene transmitteres via satellit – hvilket forlænger Danas observationer længe efter, at skibet og gruppen af forskere, der deltager i Danmarks Atlanterhavs-Arktiske Oceanændringsekspedition i 2025, forlod regionen.
For Colin Stedmon understregede togtet både de videnskabelige udfordringer, der ligger forude, og styrken af Danmarks fælles investering i forskningsskibet Dana:
“Vi er nødt til at forstå disse ændringer, fordi de påvirker os alle. En bedre forståelse vil give os mulighed for at være forberedte på, hvordan klimaforandringerne skrider frem,” siger Colin Stedmon og slutter:
“Et nationalt fartøj som Dana giver os den bedst mulige platform til at gøre det – ved at samle mennesker, viden og teknologi på ét skib og give danske forskere mulighed for at sikre, at den mest relevante forskningsdagsorden bliver adresseret.”
Højdepunkter fra Dana’s 2025 arktiske togt
- Sporede ferskvand fra smelteis og fra den østgrøndlandske havstrøm ind i Grønlandshavet
- Studerede opblomstringer af fytoplankton, zooplankton og marint sne, som løb langs iskanten
- Første videnskabelige brug af Dana’s nye multibeam-ekkolod, som kortlagde 13,000 km² havbund
- Togtet understregede vigtigheden af tværfaglig forskning understøttet af Danmarks fælles forskningsskib, Dana
Kilde og foto: DTU Aqua.
