danbolig i Hjørring er flyttet fra Østergade i Hjørrings midtby til Læsøvej med facade mod Ringvejen, hvor synligheden er stor.
– Flytningen skyldes også, at vi var ved at have for lidt plads, for mandag tiltræder endnu en medarbejder. Det går rigtig godt, og vi havde brug for mere plads og synlighed, fortæller Christian Ejstrup, der ejer danbolig Hjørring sammen med Kristian Rask.
– Det blev til næsten 20 år på adressen Østergade 12. Nu er kontoret flyttet på Læsøvej 5, hvor vi får meget mere plads, bedre mødelokale, parkering og en fantastisk synlighed. Vi kommer til at savne midtbyen, men har truffet den rigtige beslutning.
– Vi glæder os meget, til den nye hverdag, og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen på mandag. Og vi glæder os, også til, at bygningen bliver helt færdig og til at få skiltene sat op.
De to ejere havde talt om at rive ned og bygge nyt, da de købte bygningen, hvor der senest var revisor-virksomhed.
– Vi blev dog overbeviste om, at den eksisterende bygning rummede så meget historier og så mange spændende muligheder, at vi gik i gang med at renovere den i næsom stil med respekt for historien. Det var engang Alm. Brands hovedsæde, og nu er det vores.
– Vi laver i en del af bygningen meget flotte og topmoderne lokaler med både køkken, stort fællesrum og lokaler til kontorer med videre, så vi glæder os til at få en lejer ind, når det hele snart er færdigt.
danbolig Hjørring tilbyder et stort lokalkendskab, et stærkt mæglerteam med mange års erfaring, samt en målrettet markedsføring af boligen. danbolig Hjørring formidler alle boligtyper med hovedvægt på villaer, hobbylandbrug og fritidshuse. Derudover formidles ejerlejligheder og andelsboliger, oplyser danbolig Hjørring.
– Der er igen godt gang i boligmarkedet, og vi søger derfor nye boliger til salg. Kontakt os gerne på telefon 96 23 45 90 for en gratis og uforpligtende salgsvurdering.


