De grønne tiltag er et stort samtaleemne for mange ude på de danske grisebedrifter. En af dem, der har taget den grønne dagsorden til sig og reduceret sit klimaaftryk fra bedriften, er griseproducent fra Hirtshals Jens Peter Lunden, kan man læse hos Landbrug & Fødevarer.
– Vi har et meget målrettet arbejdet med at reducere vores foderforbrug, som giver gevinst både for klimaet og for økonomien. Vi har lavet hyppig udslusning, gyllekøling, luftrensning, og vi optimerer vores foderblandinger hele tiden, siger Jens Peter Lunden om Asdal A/S, der ligger smukt hævet over Åbyen lidt syd for Hirtshals.
Hans fokus har været at få et udbytte ud af de grønne tiltag på bedriften. For at kunne optimere foderforbruget bedst muligt, har Jens Peter Lunden fokus på data. På den måde lærer han hele tiden, hvordan han kan optimere på besætningen for at nå det bedst mulige resultat.
Hos Asdal A/S har de både fulline griseproduktion, planteavl, vindmøller og biogas.
ASDAL A/S
- Hos Asdal A/S har de både full line griseproduktion, planteavl, vindmøller og biogas.
- Jens Peter Lunden er formand i virksomheden, og Anders Jensen er direktør.
Læs hele artiklen ved kilden her: Landbrug & Fødevarer.