I dag er ikke bare Dannebrogs fødselsdag og dermed altså Valdemarsdag, men også Genforeningsdag, hvilket traditionen tro fejres med manér i Horne.
I gruppen Horne, HØJT OG HERLIGT leveres den historiske baggrund også i år på smukkes vis af Hans Wendelboe Bøcher, idet fortællingen tager sin begyndelse sidst på eftermiddagen den 15. juni 1219 i det, der i dag er den estiske hovedstad Tallin.
“I forsommeren havde den danske konge Valdemar Sejr (1170-1241) samlet en imponerende flåde på 1500 langskibe og draget på korstog til Estland. Målet var at gøre de hedenske estere kristne.
Danskerne slog sig ned på bjerget Lyndanisse og begyndte at bygge en borg på det sted, hvor det estiske parlament i dag ligger. På estisk blev borgen kaldt Taani-linn – ‘danskerborgen’. Flere mener, at dette navn senere blev til bynavnet Tallinn.
Den 15. juni var en god dag for Valdemar Sejr. Troede han. Ud på eftermiddagen satte han sig til bords i den tro, at det havde været et nemt sværdslag, da estiske forhandlere havde været på besøg uden at angribe. Men esterne havde midlertidig kun brugt besøget til at vinde tid til at samle hæren, uden at danskerne havde opdaget det.
Ud på aftenen satte esterne et uventet angreb ind fra hele fem sider, og mange danske krigere mistede livet. Blandt dem biskop Theoderik, som esterne fejlagtigt troede var Kong Valdemar. Alt tegnede til et katastrofalt nederlag.
Ifølge legenden faldt Kong Valdemar i desperation derfor på knæ og bad til himlen om guddommelig hjælp, så hans krigere kunne besejre de overlegne estiske styrker. Bedst som alt håb var ude, åbnedes himlen og et klædestykke dalede fra himlen og landede i kongens arme; en rød dug med et hvidt kors! Samtidig kunne en stemme høres: ‘Når denne fane bliver løftet, vil danskerne vinde’.
Inspireret af den guddommelige intervention fandt Valdemar og hans mænd styrken og modet til at kæmpe tilbage og besejrede den estiske modstand.
Symbolet som dalede ned fra himlen var selvfølgelig det smukke, danske Dannebrog, det ældste flag i verden, som stadig er i brug.
Siden den danske tid, har både tyskere, svenskere og russere og estere hersket over Tallinn, så der er måske ikke så meget at sige til, at det er lidt svært at finde noget klart dansk tilbage i Tallinn. Men i hjertet af byen står en enkelt bygning fra dansk tid, nemlig dominikanerordenens kloster fra 1246.
Og på det sted, angiveligvis præcis på det sted, Dannebrog faldt, ligger i dag en have, der bærer navnet “Taani Kuninga Aed” (Den danske konges have).
Det originale Dannebrog blev i øvrigt omhyggeligt opbevaret helt frem til 1500-tallet, hvor det blev stjålet under Felttoget i Ditmarsken. Vi fik det dog tilbage igen, men kun for at se det rådne op sammen med rigets finanser under Christian IV. Men det er en helt anden historie …
Hvis man bytter lidt om på talrækken fremkommer et andet årstal: 1219 -> 1912.
Den 15. juni 1912 blev Valdemarsdag gjort til officiel mindedag. Foreningen ‘Danmarkssamfundet’, der blev stiftet fire år tidligere har traditionelt solgt små Dannebrogsflag for derved at finansiere flaggaver til landets foreninger. Dagen var skolefridag indtil 1948.
Dagens ANDEN ÅRSAG til at flage er Genforeningen i 1920. (Husk i den anledning: Genforeningsfejring ved stenen i Horne).
Det er – trods alt – en noget fredeligere historie, der, her i Horne, i 2020 fik en nutidig detalje tilføjet i form af Genforeningsstenen i Præstegårdsskoven, hvor vi mødes kl. 16.
Først lidt historie:
Som en sørgelig konsekvens af nederlaget Den Anden Slesvigske Krig i 1864. måtte Danmark afstå store dele af Sønderjylland til Preussen. Grænsen rykkede dermed helt op til Kolding.
70 år senere, under Første Verdenskrig 1914-18, måtte også de dansksindede sønderjyder – som tyske statsborgere – sende unge mænd til fronten, hvor ca. 5.200 af dem blev dræbt. Men det tyske nederlag i 1918 åbnede imidlertid vejen for en genforening med Danmark. Derfor krævede de danske sønderjyder en folkeafstemning. Og det fik de; endda to af slagsen; dog først to år senere:
10. februar 1920 stemte Nordslesvig sig således med et dansk flertal på 75% af stemmerne hjem til Danmark. Men den 14. marts stemte 80% af vælgerne i den mellemslesvigske afstemningszone derimod for områdets forbliven i Tyskland!
Grænsen blev draget af den internationale tilsynskommission nord om Flensborg og syd om Tønder (den nuværende dansk-tyske grænse).
Og den 10. juli kunne Kong Christian X ride på sin hvide hest over grænsen. Dannebrog vajede. Danmark var feststemt.
Det er det, vi markerer ved Genforeningsstenen, hvor vi synger “Det haver så nyligen regnet”, og minder hinanden om alt det, vi kan, genforenet, sammen.
I øvrigt var det også i dag, den 15. juni, men 757 år efter flaget faldt i Estland, nemlig i 1976, at Esther Lilholt og Marius Lilholt overdrog Horne Bageri til kioskejer Elna og Niels Frandsen.”
Man kan i øvrigt læse mange flere spændende og lokalt vinklede artikler af Hans Wendelboe Bøcher på hjemmesiden WikiHorne.