Dansk Folkehjælp Hjørring holder onsdag den 23. april klokken 19 modeshow i den flotte genbrugsbutik på adressen Bispensgade 91.
Der vil være gevinster på en del af billetterne, som koster beskedne 25 kroner og købes i butikken onsdag, lørdag og igen tirsdag efter påske.
Med i prisen er også kaffe, vand, vin samt lidt sødt.
Lokale viser atter, hvordan genbrugstøj kan være flot og attraktivt for alle, der er bevidste om bæredygtighed og genbrug.
Udvalget i butikken er stort, og alt tøj er både vasket og gennemgået for eventuelle fejl og mangler. Genbrug hos Dansk Folkehjælp er også kvalitet.


