De danske fiskere har ikke haft mulighed for at fiske i norsk farvand i Nordsøen og Skagerrak siden årsskiftet. Det har gjort det vanskeligt at fiske, og skabt trængsel i de øvrige farvande, hvor danske fartøjer, sammen med fartøjer fra de øvrige EU–lande, er blevet stuvet sammen.
Nu er EU og Norge endelig blevet enige om en fiskeriaftale for 2023 som sikrer, at de danske fiskere igen får adgang til norsk farvand. En stor lettelse for formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend–Erik Andersen.
– Jeg er meget lettet over, vi endelig får adgang til at fiske i norsk farvand igen her i 2023 og dermed for alvor kan få gang i dette års fiskeri. Det har været nogle hårde måneder for mange fiskere, som har kostet på bundlinien. Heldigvis er fiskerimulighederne i Nordsøen og Skagerrak markant forbedrede i forhold til sidste år, så jeg håber, fiskerne kan indhente det tabte, siger Svend–Erik Andersen.
Forhandlingsforløbet indebærer dog, at Norge har taget sig godt betalt for at få en aftale på plads. Det er frustrerende med den norske tilgang, men adgangen er uundværlig, og forhåbentligt kan der sikres et bedre forhandlingsklima og et bedre resultat næste år, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening.
– Der er ingen tvivl om, at Norge går til stålet ved forhandlingsbordet, og prisen for adgang er høj. Som tiden er gået er der dog ingen vej uden om. Nu skal vi i stedet bruge kræfterne på at sikre et bedre resultat for EU’s fiskere i de kommende år, siger Svend–Erik Andersen.
Historisk svære forhandlinger
Forhandlingerne mellem EU og Norge burde have været afsluttet i god tid inden årsskiftet. Men forhandlingerne kørte af sporet. Parterne var meget langt fra hinanden, og forhandlingerne om fiskeriaftalen udviklede sig efterhånden til en diplomatisk krise mellem EU og Norge.
De danske fiskere betalte også prisen for stridighederne mellem EU og Norge tilbage i 2021, hvor de danske fiskere først fik adgang til norsk zone den 16. marts. I Danmaks Fiskeriforening er man godt trætte af, at de danske fiskere tages som gidsel i et opgør mellem EU og Norge, og man opfordrer til, at der udarbejdes en løsning, der kan sikre, at fiskerne fremadrettet sikres midlertidig adgang til hinandens farvand fra 1. januar, uanset om en aftale er på plads eller ej.
– Det er uholdbart, at vi igen og igen risikerer at stå i den her situation. Der er brug for, at vi får ændret det setup, der er omkring forhandlingerne sådan, de kan blive afsluttet i god tid inden 1. januar eller, at man alternativt kan lave en flerårig aftale om adgangen alene. For det koster fiskerne dyrt at ligge stille, slutter Svend–Erik Andersen.
Det er ren løgn, man mere end antyder, at kun danske fiskere tages som gidsler.
Man har også fået 850 mio. som jeg huker det. Det er dan mange peng, for at lave absolut ingenting.
Ugen tilbud i Aldi er 50 cl øl af 4 kroner stykket. Hvor mange er det.
Hvad du drukket af natpotten igen Jens – eller har du været i Aldi og købe 50 cl øl til 4 kr. stykker. Huker du Jens? Dan mange peng? Det hedder ugens tilbud og ikke ugen tilbud?
Har du overvejet en ordbog eller blot læse korrektur inden du sender noget?