Danmarks Fiskeriforening er meget bekymrede i kølvandet på, at DR har afsløret, at virksomheden IWS (tidl. RGS Nordic) fortsat har tilladelse til at udlede forurenet spildevand ud i Agersø Sund.
– Havmiljøet i de indre farvande er under stort pres. Det er ikke så underligt, når
havet bruges som en losseplads for andre landes forurenede affald. Udledningen
fra IWS skal stoppes hurtigst muligt, så vi kan få fiskene tilbage. Det håber jeg
virkelig, at miljøministeren vil sikre, siger Svend-Erik Andersen, formand for
Danmarks Fiskeriforening.
I Danmarks Fiskeriforening har man forfulgt sagen i årevis, og har blandt andet fået
udarbejdet en videnskabelig rapport om udledningen fra IWS. Derfor var det også en
glædens dag, da miljøministeren for få uger siden gjorde det klart, at transporten af norsk
spildevand stopper.
– Vi har kæmpet for at stoppe udledningen i årevis, og ministeren har lovet, at
udledningen bliver stoppet. Den udmelding var ikke til at misforstå. Derfor er vi
skuffede over ministeren, og vi mener ministeren skal følge sagen helt til dørs, lyder
det fra Svend-Erik Andersen.
I Danmarks Fiskeriforening peger man på, at såfremt havmiljøet i de kystnære områder i
Danmark skal forbedres, så kræver det en bredspektret indsats, hvor der sættes ind imod
alle presfaktorer i havmiljøet.
– I dansk fiskeri er vi klar til at bidrage til, at vi får et sundt havmiljø i de kystnære
områder. Hvis det skal lykkes, skal alle tage ansvar. Det gælder uanset om det
handler om udledning af kvælstof, om udpegningen af beskyttede områder eller
udledning af forurenet spildevand. Derfor skal forureningen fra IWS stoppes, siger
Svend-Erik Andersen.
Et mirakel. Jeg er enig.
Det gælder også en række produkter til og fra Danmark og herunder brændpart affald fra Tyskland.
Og svineriet ved at relavt ren jord er jo også helt galt afmarchret Enten skat man være det meste være eller også skal man rense det.
Nej til dumping.
Og så vi for’vrigt yderst giftige flyveaske depoter fx på Amager og vist på Peberholmen. De ligger i en stadig stadig højere vandsstandsstigning.