Danske Maritime byder første del af ny flådeplan velkommen

Regeringen har nu taget et vigtigt skridt i retning af at styrke Søværnet ved at offentliggøre første del af en langsigtet flådeplan. Dette sker som en opfølgning på anbefalingerne fra det nationale partnerskab for det maritime område, hvor Danske Maritime spillede en central rolle.

En af de væsentligste anbefalinger fra partnerskabet var behovet for en langsigtet plan for anskaffelse af skibe til Søværnet. Danske Maritime hilser derfor regeringens beslutning meget velkommen:

“Danske Maritime har i mange år været en stærk fortaler for en langsigtet flådeplan, da den både styrker Forsvaret og sikrer nye kapaciteter til Søværnet, der står over for en stigende mængde nye trusler. En modernisering af flåden er derfor afgørende og nødvendig grundet den høje alder, som mange af Søværnets skibe har. En langsigtet flådeplan er også meget afgørende for den maritime industri, hvor den vil skabe det nødvendige incitament til at foretage de investeringer, der er afgørende for at sikre dansk forsyningssikkerhed og produktionskapacitet. Krigen i Ukraine har tydeliggjort, hvor vigtigt det er, at Danmark råder over en stærk og uafhængig forsyningskæde inden for den maritime industri, som er en dansk styrkeposition. Derfor er det også meget positivt, at den danske flåde skal udvikles med fokus på bl.a. forsyningssikkerhed med produktion i Danmark,” siger Jenny Braat, adm. direktør for Danske Maritime.

På den baggrund havde Danske Maritime gerne set en samlet langsigtet flådeplan, der omfattede både store flådeskibe og mindre fartøjer. Alligevel er Danske Maritime meget positiv over for, at første del nu er på plads, så Forsvaret i samarbejde med den danske maritime industri kan påbegynde arbejdet hurtigst muligt ift. at styrke Søværnets kapaciteter inden for overvågning af maritim kritisk infrastruktur, havmiljøberedskab samt at få styrket Søværnets kampkraft hurtigst muligt.

Forsvarsministeren udtaler til TV2, at man politisk vil afvente NATOs udmelding om styrkemål til juni, for dermed at kunne vurdere, hvad Danmark skal kunne bidrage med i forhold til fregatter og andre krigsskibe. Noget af det, der diskuteres, er sikkerhed og patruljering i Arktis, som efter dansk opfattelse bør opprioriteres, hvilket kan få betydning for, hvordan nye, danske fregatter skal udstyres. I pressemeddelelsen fremgår det, at for at styrke Søværnets kampkraft vil regeringen skabe grundlaget for mulige anskaffelser med henblik på øget sømilitær kampkraft og et styrket danske bidrag til NATO til at håndhæve dansk suverænitet i Arktis og Nordatlanten samt til at kontrollere adgangen til danske farvande

Dette vil omfatte:

1. Luftforsvarsfregatter. Regeringen vil påbegynde en udskiftning af Forsvarets fregatter startende med luftforsvarsfregatterne.
2. Arktiske skibe. Der blev med Delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten besluttet at anskaffe tre arktiske skibe. Regeringen vil anskaffe yderligere arktiske skibe til at styrke opgaveløsningen i det arktiske område.
3. Isbryder-kapacitet. Det skal analyseres, om Danmark sammen med andre nationer kan indgå i et samarbejde om isbryderkapacitet.

Danske Maritime frem til offentliggørelsen af anden del af flådeplanen

“For at planen skal blive en succes og levere nye kapaciteter til Søværnet inden for den ønskede tidsramme, er det afgørende, at beslutningerne træffes med den nødvendige hastighed, så der bliver fulgt op med anden del af den langsigtede flådeplan hurtigst muligt. Den danske maritime industri står klar til at trække i landsholdstrøjen og bidrage til at anskaffe de nødvendige kapaciteter hurtigt og effektivt. Det er i alles interesse, at Søværnet styrkes hurtigst muligt, samtidig med at vi opbygger en national forsyningssikkerhed, som vi har lært vigtigheden af i lyset af krigen i Ukraine, siger Jenny Braat.”

Ift. den første del af planen vedrørende mindre fartøjer, er Danske Maritime også positiv over, at der nu sættes fokus på behovet for at styrke overvågningen af den maritime kritiske infrastruktur samt at sikre et bedre havmiljøberedskab, da det er noget Danske Maritime har arbejdet for i lang tid.
De seneste år har tydeligt vist, at trusler mod den maritime infrastruktur – herunder undervandskabler, havvindmølleparker og skibsruter – er stigende. Det er derfor afgørende, at Søværnet får de nødvendige kapaciteter til at overvåge og beskytte disse vitale installationer. Samtidig er der et stigende behov for at sikre en stærkere indsats inden for havmiljøberedskab for at beskytte danske farvande mod forurening og ulykker.

Fakta om flådeplanen

Det politiske udspil omfatter blandt andet:

1. Kapacitet til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur
2. Udviklingsprogram til droner og andre autonome enheder
3. Fire havmiljø- og minelægningsfartøjer
4. 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnets opgaveløsning
5. Hensigt om mulige anskaffelser af eksempelvis fregatter og skibe i Arktis og Nordatlanten.

Fakta om Danske Maritime

Danske Maritime er brancheorganisation for danske leverandører af skibe, maritime teknologier og løsninger, service og skibsdesign. Behovet for at styrke sikkerheden og forsyningssikkerheden til søs afføder stigende aktivitet blandt mange virksomheder. Den danske, maritime industri er anerkendt for sin høje kvalitet og innovative løsninger inden for både civil og militær skibsfart.

Læs regeringens udspil her: Regeringen vil styrke Forsvarets flåde