EU-parlamentarikerne Søren Gade og Niclas Herbst, der begge engagerer sig i det traditionelle ålefiskeri i EU-parlamentets fiskeriudvalg, deltager i arrangementet og giver samtidig en hjælpende hånd med.
Ligeledes deltager kokkene fra DEHOGA Schleswig-Flensburg (brancheforeningen for hoteller og spisesteder), der dermed vil vise den tætte forbindelse mellem det traditionelle fiskeri og det regionale køkken.
Den grænseoverskridende og geografiske Åleudsætning ved Flensborg Fjord har premiere
I foråret har foreningerne allerede udsat 750.000 såkaldte glasåle (ål, der kun vejer 0,33 gram pr. stk) på ni forskellige lokationer rundt om i hele Slesvig-Holsten, blandt andet også 15.000 ål i Flensborg Fjord.
De unge ål, der nu udsættes fredag den 8. Juli vejer derimod allerede 5 gram. Sammenlagt udsættes således mere end 135.000 ål i Flensborg Fjord i løbet af i år. Deres samlede værdi er på 33.000 Euro (ca. en kvart million Dkr.) Dette beløb fremskaffes på forskellig vis.
I Danmark får fiskerne ingen offentlige tilskud til at udsætte ål i de kystnære farvande.
I Slesvig-Holstein ligger tilskudsprocenten fra »Fischereiabgabe« og den europæiske »Meeres- og Fischereifonds« på 60 %. De øvrige 40% finansieres via private donationer. En mulighed herfor er åle-aktien. Den findes til 20 Euro, 50 Euro eller 100 Euro. Denne donation investeres 100% i certificerede ål, også for Flensborg Fjord.
Yderligere informationer omkring dette findes på www.aalaktie.de eller www.aalutsetten.de.
DEHOGA Schleswig-Flensburgs deltagelse, viser den tætte forbindelse mellem det lokale fiskeri og det regionale køkken. En vedvarende »beskyttelse gennem nyttelse-strategi« har ikke kun brug for fiskere, men også for konsumenter og restaurant-ejere, der sætter pris på ålen som en fødevare af meget høj kvalitet. Vildfisk som ålen i Flensborg Fjord er ikke bare sund, men har også en god miljø- og klimavirkning.
Det fælles tysk-danske rammeprogram gennemføres med støtte fra KursKultur og Interreg Tyskland-Danmark. Åle-interesserede borgere er inviterede til at komme til Kollund Mole (Kollund Sejlerforening, Molevej 18) fredag den 8. juli kl. 10.00 eller til Gosch i Flensborg ved Havnespidsen fra kl. 13.30 til en snak omkring ålen.
Der kan man få mange interessante ting at vide omkring denne specielle fisk. I Flensborg vil der derudover være urpremiere på filmen »Ålen – bevare og nyde«.
Baggrund
Før i tiden var ålen, ved siden af silden, fjordfiskernes »brødfisk«.
Men i de sidste år er ålens antal i Flensborg Fjord styrtdykket. For bare nogle årtier siden, drev fiskerne åle-fiskeri af forskellig slags i alle havne i Flensborg Fjord. I alle havne blev der røget ål og forskellige åle-variationer kom på bordet.
Overalt langs fjorden fandtes der store røgerier. De var beliggende i Flensborg, i Sønderborg, men også i Stranderød, en lille by nord for Kollund. Dette røgeri tilhørte familien Thietje og blev grundlagt tilbage i 1854. De beskæftigede op mod 60 medarbejdere. Røgeriet i Stranderød havde egen anløbsbro for skibe, så de røgede ål hurtigt kunne transporteres til Flensborg og ud i verdenen. 1936 blev røgeriet i Stranderød lukket på grund af den tyske toldpolitik, der gjorde det umuligt fortsat at transportere varen til Flensborg. Alle røgerier levede dengang af ålen, især den fra Flensborg Fjord.
EU vedtog i 2007 en forordning angående genopbygning af ålebestanden. Der blev lavet nationale managementplaner, der danner grundlag for åle-udsættelsen i dag. Dette gør fiskerne vel vidende, at det vil være en lang vej for at opnå en forøget åle-bestand i fremtiden og derved at forbedre åle-fiskernes udbytte, da en stor del af ålene forlader Fjorden med tiden. Senere kommer mange baby-ål med golfstrømmen tilbage til de europæiske kystfarvande og dermed også til Flensborg Flord. Der er i hvert fald håb forude for åle-bestanden. Siden 2011 stiger bestanden af glas-ål igen, om end på et lavere niveau. Den europæiske forordning vedr. ålen er blevet evalueret de sidste år. Resultatet blev offentliggjort tilbage i 2020.
Man kom frem til, at forordningen stadigvæk er relevant og egnet til at hjælpe åle-bestanden. Der hersker enighed om, at det vil tage flere årtier inden åle-bestanden er tilbage på det niveau, vi kendte tidligere.
Fiskerne har derfor ingen forståelse for den nyeste »ICES Advice« (rådgivning), der kræver et fuldstændig fiskeriforbud af ålen. Ålens mindstemål er sat op til 45 cm i de tyske kystvande og til 40 cm i de danske vandløb. Visse fiskerimetoder er blevet forbudt, bundgarnfiskeriet er samtidig blevet reduceret og der er indført en tre måneders fredningstid. I Danmark fra November til Januar, i Tyskland fra Oktober til December.
Aktuelt bidrager fiskeriet kun med en lille andel til ålens dødelighed. Langt farligere for ålen er vandkraftanlæg. Både de små i åerne, men også de store anlæg, der fuldstændig spærrer for store floder i Tyskland og Frankrig. Hver blank-ål, der havner i disse anlæg, dør i turbinerne. Også skarven bidrager til den store åle-dødelighed.
Derfor bidrager alle videregående reguleringer af erhvervsfiskeriet ikke til ålens overlevelse, men betyder istedet, at det gamle fiskeri-håndværk uddør.
Det regionale fiskeri, som stadig findes i Flensborg Fjord, kan kun overleve, hvis fiskerne har mulighed for at fiske. Som traditionel regional fødevare hører ålen til i vores region. Fiskerne overtager gennem åle-udsættelsen deres ansvar for et forsvarligt og vedvarende fiskeri. Beboerne i regionen overtager deres ansvar for det regionale og vedvarende fiskeri, idet de køber ålen direkte hos fiskerne eller i de lokale fiskeforretninger.
Ålen hører til Fjorden som Annies Kiosk gør til Sønderhav.
Kilde: FiskerForum.
Det er forbavsende man ikke fra fiskernes side selv sætter flere slags fisk ud, når så mange bestande er næsten ingenting og knapt værd at fiske på.
Man bør prøve at genfylde de udplyndrede områder, hvilket burde være en smal sag. Det kan aldrig være så dyrtsom disse ål.
Jeg er ikke expert, men er det ikke sådan, at man hormonbehandler de ål, hvilket er ret dyrt.
Min baggrund er naturligvis, at Vi har reduceret adgang til de gamle steder, fordi man også her har egen fiskere at hyppe kartofler og der også er overfiskning.
Der mangler jo ikke kompetence. Det er billigt at sige, at den danske stat ikke yder tilskud.
Er det fiskehandlere eller havbiologer der skal, når man nemt kan selv.