Interesseorganisationen Danske Maritime kritiserer, at man har valgt et værft i Estland til at bygge fem nye redningsbåde.
Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.
– Det er, som om de politiske vinde er blæst uden om det her indkøb. Vi har i flere år talt om behovet for at styrke den danske maritime industri og opnå en højere grad af forsyningssikkerhed, siger Jenny Braat, adm. direktør for Danske Maritime til mediet Ingeniøren.
De nye redningsbåde har været længe undervejs.
Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange.
Jenny Braat mener, at man på trods af dette burde være gået i yderligere dialog med de danske værfter om opgaven i stedet for at vælge det estiske værft, som man nu har gjort.
– Hvis man gerne vil styrke industriens evne til at bygge skibe, så kræver det innovation og investering. Når vi ser lignende norske udbud, så ville de ikke have frasorteret norske værfter i de indledende faser, men i stedet inviteret dem ind til yderligere samtaler, skriver hun i et opslag på LinkedIn.
Det er forventningen, at de nye redningsbåde vil blive leveret fra 2025 til 2028.
Kilde: Fiskeri Tidende.
For dårligt både til redning i Danmark skal ikke bygges i udlandet for dårligt af vores folkevalgte politiker ikke kan se det i burde skamme jer
Hvad med at se til den tyske side de har bygget redningsbåd i så mange år og det gennem frivillige pengegaver og de fungerer og jeg ved noget om det har boet på Sylt det redningsbåd hjælper også med på Rømø så jeg kan ikke se fornuften i at vi skal købe helt nede et ukendt sted
Man skulle tro at dsb har være rådgivere.
Det overrasker ingen, en komplet uduelig regering og tab af Danske arbejdspladser