Her var de tre folketingspolitikere Anne Honoré Østergaard (V), Rasmus Prehn (S) og Peder Hvelplund (EÆ) mødt op for debattere forbeholdet, som mange af de unge skal tage stilling til i stemmeboksen d.1. juni
Politikerne blev styret med hård hånd af Vicerektor Lars Peter Høgh, der startede med at spørge til, hvor mange der allerede vidste, hvad de ville stemme. Her var der kun en enkelt elev, der meldte sig på banen. Heldigvis viste de unge hurtigt stor spørgelyst. De spurgte bl.a. ind til, hvad der sker, hvis man stemmer ja. Om det koster borgerne noget at afskaffe forbeholdet, og om hvad det konkret var, nej-sigerne gerne ville beholde.
Lars Peter Høgh var glad for debatten, og han er overbevist om, at flere af eleverne nu føler sig bedre klædt på til at afgøre, hvor de skal sætte deres kryds den 1. juni.