Min seneste erfaring med krimikomediegenren ligger nogle år tilbage… Scenen var Pfefferberg Theater på Schönhauser Allee i Berlin og stykket var Olsen Bande: Der grosse Coup! Anledningen til den teatertur var en blanding af nysgerrighed på dette Ost-fænomen og lidt tyskvedligehold på bund af kendt tema…
I pausen efter en kop af den lokale bryg meddelte min kone, at hun nægtede at gå ind til anden afdeling… Spændt gik jeg til pausen i Kiksekartellet, men denne gang gik hun ikke, så…
Mächtig gewaltig, Egon! Her på FlaskePosten.nu gør vi ikke i stjerner og lignende, men hatteløft til og respekt for Kiksekartellet kan man da godt have…
Publikum bliver vidne til en hæsblæsende tur rundt i området, hvor Amtmandsbolig, Tyrebrønd og OXFORD Kiksefabrik (nu Metropol) ligger med afstikkere til Ugilt, hvor politiet nidkært tjekker hastigheden på lokale banders hvide varevogne, og er samtidigt helt uforvarende statister til en debataften, der skal afklare om og hvorfor Tyrebrønden skal flyttes 2,5 meter…
Her bliver myrdet i den gode sags tjeneste, og man kan mene, hvad man vil om selvtægt, men der findes cirkler, der takserer utugt højere end drab… Personligt kan jeg have en vis sympati (altså for sjov) for at skumle typer med trang til hvidvask først bliver snørret og dernæst hjælper en fra det pæne borgerskab bort fra den usympatiske tvangshandling at udstykke og sælge Fårup Sommerland til alle, der måtte have ondt i skat, eller hvor de nu måtte have ondt… sjovt sån lidt a la da Lisbeth Salander ”beder” en gruppe svenske rockere om at hjælpe hendes skruppelløse brormand over i en anden verden..
Selvfølgelig mener jeg ikke dermed, at det på nogen måde kan være i orden at slå folk ihjel, men det er nu engang det, krimiforfattere gør med fuldt overlæg… for sjov eller med gustent overlæg…
I Kiksekartellet er det tilmed muntert at overvære, og Pernille Sørensen, som har skrevet stykket, er lykkedes med at lave en fin sammenhængende historie, som bliver godt hjulpet på vej af lokalhistoriske input, en lige-i-øjet/ørene lydside, en velsmurt og veldrejet scenografi og et hold skuespillere, der godt nok må slide for føden og gør det professionelt og dygtigt… Selv enkelte svipsere (småkiks) samles rutineret op, så vi næsten tror, det står i manus…
Her skal ikke afsløres mere… og hvad så med den rigtigt store gåde?
Hvordan pokker bliver en lille kiksefabrik i et provinshul som Hjørring Kgl. Hofleverandør?
Hjælp til svaret får du i stykket og måske et hint lidt længere nede i teksten…
Lokalhistorisk var der en del at komme efter, hvis man er opmærksom… Provokunstner Jørgen Hash fra Tolne havde jeg ikke lige set komme, men hvad gør man, når Den lille Havfrue står i et helt andet land? Tja… Den sidste henrettelse i Hjørring fandt sted i 1822 og lidt indsigt i den historie giver adgang til nogle af de hjernebaner, der findes i hovedet på stykkets forfatter… Hvis du vil vide mere, må du omkring Thomas Bisp.
Lydsiden er en uundværlig medspiller, når man skal skabe en illusion af fortid… sådan cirka 1948… Jeg var på et splitsekund sendt tilbage til en blanding af gamle danske film, min salig mors slagerrepertoire under madlavningen og PHs Danmarksfilm… Ret godt ramt, og det virker…
Scenen er ikke skrå, men drejelig og det går lystigt ud og ind i tid og sted… Farven irriterede mig så meget, at jeg på mine billeder fra forestillingen har valgt at nedtone den… Det beklager jeg, det er en fejl – gå ind her og se Tao Lytzens fine fotoserie i den rigtige toneart – der er en mening med den…
De fem skuespillere spiller 31 forskellige roller… enkelte – rollerne – afgår ved døden… det forenkler indsatsen, men alligevel godt gået eller rettere spurtet… Ingen nævnt ingen glemt, men alligevel… Bente Eskesens svenske kiksemester gjorde et særligt indtryk… Når du har set svenskeren, så ved du, hvad du skal svare næste gang du tænker om en rival – ”hvad har han, som jeg ikke har”? Skulle du tilhøre et andet køn end mit, så pas på… drug-rape er ingen ny opfindelse… og der kan være penge i det…
Kg. Hofleverandør… Hvordan bliver man det? Forbindelser, forbindelser og atter forbindelser… Hvordan får man de rigtige forbindelser?… Loger og omgang med folk med forbindelser til cirkler med hang til purpurrødt og hvid hermelin selvfølgelig (vi præsenteres for hvid mink, men det må være en fejl… mink skal man ikke spøge med).
Kom roligt i teatret – husk dit mundbind og hold afstand, og bliv for din næstes skyld hjemme, hvis du har en streg og hang til hoste… Har du købt billet, men bliver dårlig, så får du pengene retur – Er du frisk, så får du en god aften på Vendsyssel Teater med den sædvanlige kvalitet, der kendetegner teatrets seneste egenproduktioner… Stykkets morale må være: Altid rent mel i posen… Det får du her…
Foto: Elling
PS… Hvis du savner en rigtig anmeldelse, så se her: Appetize anmeldelse
Til gengæld har Nordjyske’s anmelder haft en dårlig dag – kun tre stjerner blev det til – ganske ufortjent – men måske skulle hans kone noget andet efter pausen…