Her forleden dag sad jeg og kikkede i mit gamle familiealbum – og jeg øjnede min tipoldefar og tipoldemor fra Skallerup Klit i Vendsyssel fotograferet cirka 1880.

Jørgen Pedersen – 13. marts 1839 – 27. januar 1922
Kirsten Marie Christiansdatter 18. oktober 1844 – 1907

Gårdmand, husmand, fisker og daglejer – boede i Trinthuset i Skallerup og hans kaldenavn var Trint-Jørgen.

Under fotografiet er anført: Medalje fra 1864 – KOM HJEM UDEN MEN.

Jørgen Pedersen blev indkaldt til militærtjeneste allerede den 6. maj 1863 – og gjorde tjeneste i 20. infanteriregiment, 2. bataljon, 6. kompagni – som menig nummer 30.

Ved mobiliseringen 1863 blev oberst P. U. Scharffenberg udnævnt til chef for den nyoprettede 8. brigade bestående af 9. og 20. regiment. 20. regiment blev ledet af oberstløjtnant J. G. Scholten, og chefen for 2. bataljon var major A. Sperling.

Regimenterne var med ved træfningerne på Dannevirke – og trak sig tilbage natten mellem den 5. og 6. februar og endte i Fredericia.

En del af 20. regiment 1. bataljon blev taget til fange udenfor voldene i Fredericia, mens 2. bataljon klarede sig bag voldene under bombardementet af Fredericia. 2. bataljon blev i april 1864 overført til Dybbøl. Major A. Sperling afløstes af major H. Castenschiold.

Preusserne stormede stillingerne ved Dybbøl den 18. april 1864. 20. regiment, 2. bataljon lå reserve ved den såkaldte baraklejr – inden de blev sat ind i kampene.

Tipoldefar Jørgen Pedersen var så heldig at blive taget til fange sammen med cirka 2500 andre danske soldater – og reddede livet.

Trods stor tapperhed og mod blev det aldrig til mere end erindringsmedaljen, der blev udleveret fra 1876.

Min morfar fra Frederikshavn Jens Peter Larsen, der var meget historisk interesseret fortalte, at Jørgen Pedersen havde slæbt på en såret kammerat i en hel kold vinternat. Men livet ebbede ud på kammeraten og hans sidste ønske var, om Jørgen ville overbringe hans kone en hilsen i form af et blodigt håndaftryk i Jørgens feltbibel.

Kammeratens bibel var forsvundet. Efter hjemsendelsen fra tysk fangenskab spadserede Jørgen helt til Fladstrand for at aflevere sin bibel til soldatens enke.

Jørgen havde et nært venskab med den svenske sekondløjtnant C. L. Roos, der faldt ved Dybbøl. Det var ikke almindeligt, at en officer snakkede med en menig – men sprogligt forstod de måske hinanden.