I går udloddede Høj Data to julekurve til personer, der har svært ved at få det til at hænge sammen i julen. Dette har fået et par af butikkens kunder, som ønsker at forblive anonyme, til at sponsorere endnu en kurv, således at de nu kan tilbyde tre julekurve indeholdende alt, hvad juleaften kræver.
– Vi er rigtig glade for, at det anonyme par har valgt at donere endnu en julekurv, så vi kan gøre endnu en familie glade. Jeg tror, at det gamle mundheld om at give, giver større glæde end at modtage. Vi er i hvert fald glade for at kunne tilbyde vores hjælp til nogle familier, som virkelig har behov for det, siger Tommy Høj.