Af elever på journalistik og medier
Vrå Højskole
Fredag den 20. maj var Nyt Europa på Vrå Højskole for at fortælle om EU forsvarsforbeholdet, som vi danskere skal stemme om den 1. juni. Oplægget gav anledning til stor debat og mange spørgsmål, fordi det er så svært at finde neutral og let forståelig information om emnet:
– Det er svært at finde ud af, hvad der er sandt og falsk og hvad min egen holdning er til det. Derfor var det fedt at få en mulighed for at blive klogere, siger 20-årige Jamilla Schmidt, der er elev på Vrå Højskole.
Hun var en af dem, der stillede rigtig mange spørgsmål om blandt andet financieringen af en europæisk hær, og hvorfor vi i det hele taget bruger penge på at opruste i stedet for at investere i klima.
Oplægsholder Jacob Bjelskov Jørgensen fra organisationen Nyt Europa forsøgte at give svar og flest mulige facts Det lykkes meget godt ifølge 23-årige Lulu Dich, der også er elev på højskolen:
– Jeg vidste, at Danmark allerede er i gang med en masse missioner i verden, men ikke at vi i dag kun arbejder parallelt med EU på grund af forsvarsforbeholdet. Jeg fandt også ud af, at der er en stor forskel på NATOs opgaver og på dem et EU forsvar udfører. Et EU forsvar arbejder eksempelvis også med klima- og humanitære opgaver. Det er væsentligt for mig.
63-årige Bjarne Larsen, der også går på Vrå Højskole, er meget enig:
– Det virker skørt, at Danmark i dag kører en sideløbende indsats på 8 ud af i alt 11 EU-missioner. Vi har med forbeholdet afskåret os selv fra at deltage sammen med EU. Vi har ingen veto-ret og ingen medbestemmelse. Det vidste jeg ikke før foredraget.
Alle tre højskole-elever følger sig nu endnu bedre klædt på til afstemningen den 1. juni, mens Lulu og Bjarne ved, hvor krydset skal sættes, så er Jamilla stadig lidt i tvivl:
– For mig er det grundlæggende svært at stemme for noget, der handler om militær – også selv om jeg godt ved, at forsvarsforbeholdet IKKE har noget med Danmarks militære budget at gøre.
Bjarne supplerer:
– Jeg tror, det handler om, at vi skal prøve at se forsvar i et bredere perspektiv. Det handler eksempelvis om energi. Det har den russiske gas, sanktionerne og krigen i Ukraine lært os. Krigen handler lige så meget om forsyninger som våben.
Fakta om forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet blev vedtaget i 1993, som en del af Edinburgh-traktaten.
Med forbeholdet må Danmark ikke være med i EU’s forsvars-missioner.
Hvis vi siger nej den 1. juni, vil det fortsat være sådan, og NATO beskytter vores territorie.
Hvis vi siger ja den 1. juni, vil vi have mulighed for at foreslå EU-forsvarsmissioner, for at deltage, for at sige nej til at deltage – eller til at nedlægge veto. NATO vil fortsat beskytte vores territorie.
Den lokale netavis har indgået en samarbejdsaftale med Helle Møller Riis, der underviser i medier og journalistik på Vrå Højskole. Ovenstående er således endnu en af en række artikler skrevet af hendes elever.