I kampen forleden mod Ålbæk spillede Dennis Dalin sin kamp nr. 350, hvormed han er meget tæt ved at slå klubrekorden, som indehaves af Torben Fjordbak med 354 kampe for BTI.
– Dennis Dalin debuterede i 2002 i en serie 1 kamp mod Dronningborg og har spillet kampe hvert år siden, men de seneste år i en lettere udgave, så han nu som 40 årig stadig kan følge med i tempoet, lyder det fra Erik Vinding hos BTI Fodbold.
I forbindelse med overrækkelsen af pokalen til Dennis Dalin var der et hængeparti fra sidste år med diverse pokaler:
Årets spiller 2022 blev delt mellem Nicklas Pedersen og Stefan Lassen.
Pokalen for træningsflid tilfaldt Frederik Fjordbak og årets talent var Marius B. Thomsen.
Netavisen ønsker tillykke til spillerne hos BTI Fodbold.