Ved årets begyndelse blev Bo Nielsen, som er Operations Manager hos BEWI i Hirtshals, kontaktet af Business Hjørring angående Dennis. Sidstnævnte søgte arbejdsprøvning.
Trods sine diagnoser med Aspergers Syndrom og ADHD havde Dennis et brændende ønske om at være en del af en arbejdsplads. For blot tre måneder siden havde Dennis derfor sin første arbejdsdag hos BEWI.
Dennis blev i starten introduceret til Gelice-maskinen, som primært kræver rutinemæssige arbejdsopgaver. Han tilpassede sig dog hurtigt og har allerede udvidet sine færdigheder. Udover at kunne betjene Gelice-maskinen, mestrer han nu også produktionslinje 2 fuldt ud.
Dennis’ gå-på-mod, dygtighed og evne til hurtigt at tilegne sig nye færdigheder gør ham yderligere klar til at skifte værktøjer og styre produktionslinje 1. Derudover har han lært at foreskumme og pakke biler på meget kort tid, ” fortæller Bo Nielsen.
En fantastisk arbejdskraft og kollega
I Hirtshals er alle medarbejderne glade for Dennis. Han er en fantastisk arbejdskraft og en kollega, der bidrager positivt til dynamikken. Hans evne til at løse mange forskellige opgaver på fabrikken har desuden afhjulpet udfordringer med vagtskemaet.
![Dennis har trods Aspergers og ADHD fået en god start hos BEWI i Hirtshals 2 Dennis BEWI 2](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/07/Dennis_BEWI_2.jpg)
Dennis fortæller selv om sin oplevelse: “Det er fantastisk. Jeg har aldrig oplevet noget lignende på nogle anden arbejdsplads. Alle her har taget imod mig og tager hensyn til mine behov. Jeg har fået min selvtillid tilbage. Jeg føler, at jeg kan gå på vandet.” Dennis ser nu frem til at begynde at arbejde på fuld tid fra næste måned. “Jeg glæder mig hver dag. Det er næsten for godt til at være sandt,” afslutter Dennis.
Dennis’ rejse er et vidnesbyrd om, hvordan den rette støtte og en åben tilgang til tilpasning på arbejdspladsen kan ændre så meget. Hos BEWI er de stolte over at være en del af Dennis’ succeshistorie og ser frem til fortsat at have ham som kollega.
BEWI er en førende international leverandør af emballage, komponenter og isoleringsløsninger. Virksomhedens forpligtelse til bæredygtighed er integreret i hele værdikæden, fra produktion af råvarer og slutvarer til genbrug af brugte produkter. Guidet af virksomhedens vision om at beskytte mennesker og varer til en bedre hverdag fører de forandringen mod en cirkulær økonomi.
Kilde: BEWI.