“Jeg giver blod fordi…”. Sådan lyder budskabet i bloddonorernes kampagne, der netop nu skydes i gang i Hjørring, fordi der er brug for, at flere af os melder sig til at give blod.
Kampagnen synliggør, hvorfor de nuværende 3900 bloddonorer i Hjørring finder stor glæde og stolthed ved at gøre en forskel for patienter, der har brug for blod. Og det giver forhåbentlig endnu flere lyst til at redde liv som bloddonor.
Hvert år er tusindvis af patienter i Danmark afhængige af blod og blodprodukter for at overleve eller blive raske efter sygdom. Hver portion hjælper tre mennesker. Det kan være en kræftpatient (40 %), ved en operation eller fødsel (30 %) eller ved kroniske sygdomme (30 %). Få alvorlige hændelser kan gøre lageret kritisk på meget kort tid, derfor er det vigtigt at have et stabilt lager af blod i blodbanken.
Behovet for flere bloddonorer i Hjørring skyldes mangel på verdensmarkedet og beslutningen om, at Danmark skal være selvforsynet med plasma. Plasma bruges til at fremstille medicin, der er livsnødvendig for bl.a. patienter med nedsat immunforsvar, som ikke kan bekæmpe infektioner selv.
Rekrutteringskampagnen markeres lokalt af Bloddonorerne i Vendsyssel ved at opfordre nuværende donorer til at mobilisere venner, familie, kolleger, naboer etc. til at melde sig som bloddonor. Desuden er vi tilsted på de sociale medier, og endelig kan de på lørdag den 22. april Træffes på P–pladsen ved FØTEX, til en snak om det, at være bloddonor.
– De frivillige i BD Vendsyssel arbejder målrettet på at rekruttere nye frivillige bloddonorer i lokalområdet. Jeg håber, at vores indsats giver endnu flere danskere lyst til at redde liv som bloddonor og på den måde gøre en livsvigtig forskel for andre mennesker, siger formand Per Højen fra Bloddonorerne i Vendsyssel.
Giv blod og red liv
For at blive bloddonor skal du være mellem 17 og 65 år, sund og rask og veje mindst 50 kg. Medicin, sygdomme og andre faktorer kan betyde, at du ikke kan blive bloddonor.
Læs mere på www.bloddonor.dk eller kontakt blodbanken for at høre, om du kan hjælpe.
Om Bloddonorerne Danmark
Bloddonorerne Danmark repræsenterer de danske bloddonorer nationalt og internationalt. Vi arbejder for
at hverve og anerkende frivillige bloddonorer. Det er vores opgave at sikre den nødvendige blodforsyning