Af Erik Krage
Spidskandidat
Lokallisten
N C Jensensgade 5
Hirtshals
Når havne investerer og særligt når der er tale om større investeringer i havneudvidelser, så skal der være sikkerhed for økonomien i havneudvideisen, da havnen ellers vil komme til at belaste kommunens økonomi, og det kan ikke være acceptabelt for borgerne.
De store investeringer i havnene skal som hovedregel finansieres med lån, da kun ganske få havne i Danmark har penge til de store investeringer. I Nordjylland skal havnene låne til investeringerne, da havnene ikke har kassebeholdninger til at gennemføre investeringerne uden at optage lån.
Havne kan optage lån med tilladelse af kommunen, der ejer havnen, og med sikkerhed i en garanti fra kommunen. I henhold til lånebekendtgørelsen skal gælden være afviklet på 25 år, der er den maksimale låneperiode.
Havnene må kun låne til anlægsinvesteringer, og det vil sige, at havnene ikke må låne for at dække driftsunderskud eller for at afvikle gammel gæld, så afviklingsperioden forlænges.
Det er med havnenes gæld som med alt anden gæld. Gæld er i sig selv ikke noget problem, hvis bare havnen kan betale lånet tilbage på 25 år, og altså at havnen kan aflevere sine ydelser i Kommune Kredit hvert år, sådan som det er med alle andre, der har gæld til en bank eller en kreditforening.
For havnene handler det altså ikke om at kunne præstere flotte regnskabsresultater, men om kassebeholdningen, så der er penge nok til at betale renter og afdrag samtidig med at der er penge til at drive havnen og investere i de eksisterende havneaktiviteter.
De havneudvidelser i Hirtshals, der er debat om, vil som udgangspunkt give havnen en gæld på noget i størrelsesorden 800 mio. kr. Det betyder, at havnen skal betale renter og afdrag på et sted omkring 32 – 35 mio. kr. hvert år i 25 år.
For at havnen og kommunen har sikkerhed for, at havnen ikke kommer til at mangle penge, er det sikreste, at en del af den nye omsætning, der skal dække ydelserne, kommer fra aktiviteter, der ikke kan forsvinde. Den omsætning kan komme fra vindmøller og udlejning af arealer til erhverv. Da der er tale om mange penge, som skal afleveres til Kommune Kredit, vil nogle af pengene skulle komme fra de nuværende aktiviteter på havnen.
Havnen er ved at afvikle sin gæld på 220 mio. kr. og efterhånden som den gæld er afviklet, så kan pengene i stedet bruges på at betale af på den nye gæld. Desuden har havnen tomme arealer som det vil være muligt at udleje inden den nye gæld skal optages, når udvidelsen af havnen starter op, og derfor er der rige muligheder for at betale af på gælden.
Opstilles der 15 vindmøller på havneudvideisen og får de samme betingelser som de fire der allerede er stillet op, vil de reducere havnens årlige ydelser på lånene mærkbart. Betales der 10 mio. kr. for at få lov til at opstille en vindmølle og 10% af omsætningen i vindmøllernes levetid, bliver økonomien i udvidelsen noget anderledes. Hver vindmølle skal aflevere omkring 500.000 kr. om året til havnen.
Den dag vindmøllerne sættes i drift skal der i alt betales 150 mio. kr. til havnen og derefter skal vindmøllerne betale omkring 7,5 mio. kr. om året i arealleje.
Dermed bliver gælden omkring 650 mio. kr. og resterende de årlige renter og afdrag bliver dermed på omkring 18 – 19 mio. kr. om året.
Udlejes 100.000 kvadratmeter på havnens nuværende tomme arealer, vil der være yderligere 2,5 mio. kr., der kan bruges på renter og afdrag. Udlejes tilsvarende 100.000 kvadratmeter på havneudvideisen er der yderligere 2,5 mio. kr.
Modtager havnen genbrugsjord til opfyldning, vil der være indtægter fra opfyldning af arealer, og efterhånden som den gamle gæld er afviklet, så vil der være penge til at betale renter og afdrag på den nye gæld. Der skal ikke rystes på hånden, og der er ikke til sjov og ballade, men økonomien i havneudvideisen kan hænge sammen, hvis havnen allerede i dag sætter fart på at leje arealer ud. Dermed får havnen aftaler om nye erhvervsaktiviteter på plads inden udvidelsen er færdig, så byggerier kan påbegyndes så snart arealerne er klare.
De andre
Det ser jo positivt ud med mulighederne for at få en stor udvidelse af Hirtshals Havn betalt, hvis havnen passer på og allerede nu er aktive med at leje arealer ud.
Men for også at sætte tankerne i perspektiv over for virkeligheden, så kan det jo være hensigtsmæssigt at se på, hvordan det går med de andre havneudvidelser i Nordjylland, altså de havneudvidelser som allerede er realiseret. Det er muligt at få en overordnet indsigt i de 2020-regnskaberne, der er tilgængelige.
Der er adgang til regnskaberne fra havnene i Skagen og Frederikshavn.
Skagen Havn havde med udgangen af 2020 en samlet gæld på 774 mio. kr.
Frederikshavn Havn har med udgangen af 2020 en samlet gæld på 1,63 mia. kr.
Skal gælden afvikles over 25 år, så vil ydelserne ligge på i størrelsesorden 30 – 33 mio. kr. for Skagen Havn henholdsvis 65 – 67 mio. kr. for Frederikshavn Havn. Det vil sige, at havnene skal have en positiv pengestrøm af samme størrelsesorden for at kunne aflevere renter og afdrag til kreditforening og banker.
Frederikshavn Havn har en bruttofortjeneste på omkring 30 mio. kr., selv om billedet mudres af særlige økonomiske dispositioner i regnskabsåret. Herfra skal trækkes personaleomkostninger på 13 mio. kr. Det vil sige, at havnen har en positiv pengestrøm af driften på 17 mio. kr. i 2020. For at kunne betale renter og afdrag i 2021 og årene fremover, skal havnens omsætning stige med 50 mio. kr. fra og med 2021 for at kan betale ydelser, og det vil være interessant at følge den betydelige udvikling, til trods for etablering af ophugningsværft og tankanlæg.
Skagen Havn har et bruttoresultat på 38 mio. kr. i 2020 og med personaleomkostninger på 14 mio. kr. vil havnens positive pengestrøm i 2020 være på 24 mio. kr. For at kunne betale renter og afdrag i 2021 og årene fremover, skal havnens omsætning stige med 6-10 mio. kr. fra og med 2021. Det synes ikke umuligt at opnå denne meromsætning med udlejning af nye arealer på etape 3-udvidelsen samt revitalisering af krydstogtstrafikken, såfremt havnen samtidig kan opnå besparelser gennem effektiviseringer.
Hanstholm Havns regnskab for 2020 foreligger endnu ikke.
Opsamling
Realisering af en havneudvidelse kan være forbundet med risici for den kommune, som ejer havnen, såfremt havnen ikke kan skaffe penge til at betale renter og afdrag.
Det er muligt at foretage en udvidelse af en havne på baggrund af en garanti fra den kommune, der ejer havnen og uden at der opstillet en businesscase, der kan holde til en trykprøvning af en uvildig tredjepart.
Derfor skal der være sikkerhed for at den businesscase eller de budgetter der lægges til grund for investeringen er økonomisk bæredygtig, samtidig med at der skal være en buffer i budgetterne til at understøtte driften af den eksisterende havn, som samtidig fortsat skal være i drift.
De to eksempler fra Nordjylland viser, at kommunerne skal være meget opmærksomme på de tanker og budgetter der lægges til grund for store investeringer i havnene, da de i værste fald kan vælte kommunerne økonomisk.
Link til tidligere indlæg
Uden at være ekspert i ønsket om, at udvide havnen i Hirtshals, så sidder jeg alligevel med en følelse af, om det kan være rigtigt, at havnen pt mangler plads mv,.
Jeg bor ikke i Hirtshals, men runder med jævne mellemrum havnen, men sidst jeg gjorde det, var der lidt aktivitet ved værftet, men derudover var der ingen – 0 skibe – i havnen, udover de mindre fartøjer i jollehavnen.
Færger og slagtebåden undtaget, men måske man lige skulle klappe hesten, og se hvad fremtiden byder. Kommer der et boom, så tager det trods alt ikke flere år, at udvide havnen.
Men måske er der nogen, som ved, at der er masser af aktiviteter på vej???
Nogen siger, at tilfredshed er tilbagegang, og har man ingen golfbaner, så kan man heller tilbyde kunder den facilitet, så det er måske der man står med en evt udvidelse af havnen.
God vind i Hirtshals 😉
Mvh
Per Høgsted
Frederikshavn
Det er kommunens borger der hænger på gælden, hvis det går galt tænk lige på det .