Det var første gang klubben forsøgt sig med golfdag, men det bliver ifølge klubben absolut ikke sidste gang.
– Mange havde fundet vejen til golfbanen i de naturskønne og kuperede omgivelse i Vennebjerg. Banen er på 12 huller som Pay and Play – en bane hvor alle kan være med. Det samlede indtryk af golfdag i Vennebjerg er en SUCCES, udtaler formand Finn Thomsen.
På dagen fik klubben mange nye medlemmer og der er med stor glæde, at bestyrelsen nu for alvor går i gang med at udvikle og forbedre alt omkring Vennebjerg Golfklub. Arrangementet blev afholdt med Sparekasse Danmark som hovedsponsor.
Vennebjerg Golfklub har til formål at samle golfinteresserede amatører samt øvede, fremme golf spillet og det sociale liv. I golfklubben kan alle være medlem uanset handicap eller mangel på samme. Golfklubben er en klub, hvor der arrangeres 12 – 16 golfmatcher årligt, med start i april og med afslutning i oktober.
Udover klubbens fastlagte matchkalender arrangeres der også en Cup turnering for medlemmerne. Klubben arrangerer også festlige sammenkomster.