Grøftekanterne spiller en væsentlig rolle som naturarealer, hvorfra dyr og planter kan sprede sig og overleve. Fra grøftekanterne kan f.eks. firben, frøer og salamandere overleve, spredes og finde nye egnede levesteder i den danske natur.
Grøftekanterne er tilmed også en meget iøjefaldende og smuk natur for mennesker både i byerne, på landet og ude i trafikken. De
Derfor er de fantastisk gode nyheder, at flere kommuner i år har valgt at lade grøftekanterne vokse vildt i stedet for at slå dem ned med græsslåmaskine.
Vilde grøftekanter fra Helsingør til Hjørring
Med projektet Naturkommunen har Hjørring Kommune sat gang i den store forvandling af kommunens arealer til fordel for vilde insekter, dyr og planter. Bl.a. rundkørsler og grøftekanter langs vejene har fået den veltrimmede græsplæne erstattet af vilde blomster såsom kællingetand.
Projektet breder sig også ud til private haver, og i alt 364 haver, virksomheder og landmænd har det seneste år arbejdet for at skabe plads til naturen på deres egne arealer. Ifølge DR er der tale om, hvad der svarer til 200 fodboldbaner, der er blevet forvandlet fra ensformige arealer til blomstrende natur, hvilket bl.a. har resulteret i, at der er observeret op til fire gange så mange sommerfugle i 2020 sammenlignet med 2019.
En anden kommune, der har valgt at lade græsslåmaskinen sidde over og grøftekanterne blomstre er Helsingør Kommune.
– De vildere grøftekanter er et af flere tiltag, der kan være med til at gøre en forskel for biodiversiteten. Nogle steder er vi gået et skridt længere og har tilført jorden en masse sand for at hjælpe de mere udsatte blomster på vej og på den måde få en vildere flora. Borgerne i Helsingør Kommune har taget utroligt positivt mod initiativet, og vi arbejder også med at brede det ud til deres private haver ved at lave inspirationsmaterialer, siger Christian Holm Donatzky, der er formand for By-, Plan- og Miljøudvalget i Helsingør Kommune.
De danske grøftekanter er blevet kedeligere
I dag er grøftekanterne dog generelt blevet fattigere end tidligere. I grøftekanterne ude i det dyrkede land, vokser der efterhånden kun planter som giftig pastinak, draphavre og vild kørvel, der trives på de næringsrige jorde.
Grøfterne bliver oftest slået med en slagleklipper, der efterlader de afskårne plantedele på jorden. Der ophobes efterhånden næringsstoffer i grøftekanterne, fordi grøngødningen ikke indsamles og fjernes fra grøfterne. Det fremmer betingelserne for de samme arter, der foretrækker masser af næring. Mere nøjsomme arter som blæresmælde, blåhat, gul snerre og blåklokke får svært ved at klare sig.
– Det betyder desværre, at det ikke løser alle udfordringerne for naturen at slå grøftekanterne mindre ofte. Mængden af næringsstoffer vil nemlig stadig være et problem. I stedet kan grøftekanterne slås med nænsomme klippende eller skærende metoder, og hvor man fjerner de plantedele, der er skåret af. Det vil tage bedre hensyn til de mere nøjsomme arter, siger Henrik Jørgensen, der er fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.
Sådan får vi mere natur i grøftekanterne
For at få mere og bedre natur i de danske grøftekanter, skal de plejes på en måde, der tager hensyn til de mere nøjsomme arter. Ellers vil grøftekanterne blive domineret af meget få arter.
Fem gode råd til flere vilde blomster i grøftekanterne:
- Stop med at slå græsset.
- Slå grøftekanterne nænsomt en gang om året i foråret, hvor man fjerner de afslåede plantedele.
- Skræl græstørv og jord af de steder, hvor græsdækket er tæt. Evt. i mindre partier og og over flere år.
- Udså frøblandinger af vilde urter og udnyt gerne blomsterstande fra disse til at tage frø fra til nye arealer. Eller lad frøene sprede sig til tilstødende arealer, som er afskrællet og klar.
- Stop kilderne til forurening med næringsstoffer, der skaber en næringsrig jord og favoriserer få planter. Sørg for, at der ikke kommer gødning fra tilstødende marker, eller at der sker en afstrømning af jord fra nabomarker.
Køb vildeng af danske blomster her
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.