Hører du også til dem, der drager nytte af en halv eller hel fridag, men som ikke ved, hvorfor vi fejrer grundlovsdag med flag, fri og talter, så er der her lidt bonusinfo til dig.
Grundloven er den vigtigste lov i Danmark. Den sikrer os rettigheder som ytringsfrihed, personlig frihed og forsamlingsfrihed. Siden 1849 er grundloven blevet ændret fire gange.
Den 5. juni markeres underskrivelsen af Danmarks første grundlov og det første skridt i overgangen fra enevælde til folkestyre.
Den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven fejres hvert år den 5. juni og grundlovsdag er det tætteste vi i Danmark kommer på en nationaldag.
Borgerne i Danmark har en række rettigheder, som er sikret i grundloven. Det gælder f.eks. rettigheder som:
- personlig frihed – ret til at tro og mene, hvad man vil
- ytringsfrihed – ret til at sige, hvad man vil
- forsamlingsfrihed ‒ ret til at forsamles og demonstrere for sine synspunkter
- foreningsfrihed ‒ ret til at oprette og være medlem af foreninger
Af pligter sikrer grundloven bl.a., at der er:
- 9 års undervisningspligt for alle børn ‒ enten i folkeskole eller privatskole eller i hjemmet
- værnepligt for alle sunde og raske mænd
Magtens tredeling blev nedskrevet i grundloven i 1849 og gælder den dag i dag. Tredelingen af magten skal sikre, at magtmisbrug ikke kan finde sted. Magten er delt således:
- regeringen har den udøvende magt
- Folketinget og regeringen har den lovgivende magt
- domstolene har den dømmende magt
Tredelingen beskrives i grundlovens § 3: ‘Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.’
I dag bliver § 3 dog forstået lidt anderledes end i 1849, men det grundlæggende princip om magtens tredeling er stadig et kerneprincip, vores folkestyre hviler på.
Kongen er erstattet af en regering. Den lovgivende magt ligger dermed hos både regeringen og Folketinget.
Kilde: TV2 Nord.
