Hvis du i løbet af påskedagene får fornøjelsen af at sætte tænderne i et mørt og godt krydret stykke lam, er det ikke sikkert dine tanker med det samme flytter sig til denne undren: Hvorfor spiser vi egentlig lam?
Ikke desto mindre får du her svaret, og det er faktisk et spændende og religionshistorisk interessant et af slagsen.
Lammet og de 10 plager
I Det Gamle Testamentes 2. Mosebog indgår fortællingen om de 10 plager. 10 plager sendt af Gud som en straf til egypterne og Farao, der holdt jøderne som slaver, og som – trods løfter om at sætte dem fri – gjorde det modsatte.
Plagerne indebar frøer, hagl, græshopper og meget andet, der skulle få Farao til at frigive de jødiske slaver, men intet virkede før efter den 10. og mest voldsomme plage: Død.
Gud sagde til jøderne, at de skulle slagte og spise et lam. Blodet fra lammet, skulle de smøre på dørstolperne, og så ville de blive skånet for plagen: Død over alle førstefødte i Egypten. Alle fra Faraos søn til slavepigens førstefødte skulle dø, og det gjorde de. Mens jøderne spiste lam, slog Gud alle egypternes førstefødte ihjel.
Slap jøderne fri, men jagtede dem alligevel
Efter at have mistet sin førstefødte, gik Farao med på jødernes krav og satte dem fri. Jøderne forlod Egypten, men Farao ombestemte sig og sendte sin hær efter jøderne. Jagten endte ved Det Røde Hav hvor Gud delte havet for jøderne, der flygtede over havbunden mens Egyptens hær kort efter blev opslugt af bølgerne.
Lammet blev på denne måde et symbol på jødernes befrielse fra Egypten, som også var begyndelsen til, at jøderne fik deres eget land, og historien taler derfor for, at Jesus, hvis død er den egentlige grund til at vi fejrer den kristne påske, selv har spist lam. Jøderne spiste i Jesus’ tid nemlig lam som en mindelse om, hvordan de slap ud af Egypten.
Og Jesus hænger da metaforisk også uløseligt sammen med lammet. Flere steder i biblen sammenlignes Guds søn med lammet, og at Jesus Langfredag skulle dø for vores synder, sammenlignes da også flittigt med et offerlam.
Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.
