Nu åbner Vendsyssel Historiske Museum en udstilling, som gennem en række nedslag fortæller om, hvilken central betydning landsdelen havde under Danmarks besættelse, og hvordan Anden Verdenskrigs udvikling påvirkede vendelboerne.
Værnemagten havde brug for et springbræt til Norge, og særligt Rødslet Flyveplads – den nuværende Aalborg Lufthavn – samt havnene i Frederikshavn, Skagen og senere Hirtshals blev centrale knudepunkter for tyskerne. Samtidigt lå Vendsyssel ved indsejlingen til Østersøen og var et potentielt allieret invasionsområde, så det vrimlede med tyske tropper i landsdelen. De næste fem år skulle besættelsesstyrkerne og vendelboerne derfor få en fælles hverdag til at fungere.
Vendelboerne skulle hurtigt vænne sig til mørklægning, at vise legitimation ved de mange tyske kontrolposter og ikke mindst de mange tyske soldater, der dominerede gadebilledet og stod bag byggeriet af kæmpemæssige militære installationer i landskabet. Som en form for passiv modstand fandt vendelboerne hurtigt sammen om at dyrke det nationale, før modstanden for alvor blev aktiv i krigens sidste år. Det var hårdt for både børn og voksne at komme igennem besættelsesår med varemangel og rationering, men en stor kreativitet bragte befolkningen gennem kriseårene trods store afsavn.
Udstillingen stiller også skarpt på nogle af de dilemmaer, der knyttede sig til besættelsestiden. Hvor langt skulle man gå for at bevare den lokale kulturarv, når tyskerne gravede oldtidsminder op i forbindelse med deres anlægsarbejder? Hvad skulle der til, for at man samarbejdede med tyskerne, ja sågar gik i tysk tjeneste og var med til at begå forfærdelige forbrydelser i lokalområdet som led i de forfærdelige schalburgtager og clearingmord, som også blev begået af vendelboer mod vendelboer? Og hvordan var det egentlig med opgøret mod landsforræderne og dem, der på andre måder havde samarbejdet med tyskerne? Hvad med de mange tyske flygtninge, der kom til landsdelen ved krigens slutning – fortjente de at blive hjulpet, nu de da ellers havde været borgere i det land, der havde besat Danmark gennem fem år? Eller skulle man eksempelvis lade tyske flygtningebørn dø, fordi man ikke ville hjælpe den forhadte fjende?
Disse og mange andre spørgsmål besvares i museets nye udstilling, der er åbent fra den 26. september 2020.
