De tre destinationer Nordvestkysten, Vesterhavet og Vadehavskysten har forladt de resterende 16, fordi de vil satse helhjertet på egen udvikling, noterer Turistmonitor.
– Der var 19 meget forskellige destinationer, der skulle finde sammen i Danske Destinationer, og et sådan samspil kræver mange kompromisser, siger Peter Krusborg, som er direktør i Destination Nordvestkysten.
– Vi er på vestkysten kommet frem til, at vi ikke har råd til at gå på kompromis med vores egen udvikling ved at lægge vores kræfter i udvikling af østkystturisme og storbyturisme. Det er baggrunden for, at vi valgte at træde ud af Danske Destinationer, tilføjer direktør til Turistmonitor.
Peter Krusborg vurderer videre, at den store organisation ganske vist kom til at står stærkere under coronakrisen, men han påpeger samtidig, at der skal rummes rigtig mange forskellige interesser i Danske Destinationer.
Destination Nordvestkysten har som formål at skabe bæredygtig vækst i turismen på tværs af kommunerne Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Lemvig og Holstebro.
Trods udmeldingerne fra vestkysten fortsætter arbejdet ufortrødent i Danske Destinationer.
Kilde: Turistmonitor.