Af Kasper Wæhrens
Tannisby Camping, Tversted
Jeg elsker Tversted og holder af, at Tversted ikke, som så mange andre kystbyen, er blevet til et “pynte land” hvor man udvikler uden omtanke… men, det er ved at blive ændret.
Vores hovedgade er, og har altid været, en gade med liv og med trafik. Trafik til byen og byens beboere samt erhverv og ikke mindst til vores skønne strand.
Der er altid kantstensparkerede biler langs hele gaden til huse, der tilbyder værelser til udlejning, caféer og butikker samt kunstnere mv. der viser frem og sælger. Dertil til byens andre erhverv.
I snit (2024) var der parkeret 54 biler langs fortovene i begge sider til disse mange tilbud. Der blev optalt flere gange ugentligt hen over højsommeren. Det svarer til cirka 300 parkerings meter.
Jeg er absolut for udvikling, når man husker at tænke sig om. Hvis ikke man udvikler, afvikler man…
Men selv en udvikling kan blive en afvikling!
Nu ønsker blandt andre Tversted Borger og Turistforening af lave hovedgaden om til en “sivegade”, hvor man reducerer vejbreden til 6 meter mod nuværende 8,2 meter ved at tillægge østsides fortov en bred promenade, bede, træer og lamper.
Det bliver med garanti både flot og anderledes, men man tager et forkert hensyn.
Vi får ikke færre gæster til byen, tvært imod vækster turismen og flere besøger byen.
De mange flere og tiltagende antal biler, autocampere, campingvogne, busser og lastbiler skal igennem byen, på 27 procent mindre plads!!!
Dertil har man i projektet slet IKKE taget hensyn til de 54 parkerede biler!! De er i hele planlægningen IKKE taget med i betragtning!
Skal de fortsat kunne parkere som gæst til byens beboere, uden for den lille håndværker, den lille butik eller der, hvor byens borgere udlejer eller sælger honning, så vil der være én smal vognbane at afvikle de mange tusinde biler og tung trafik, mod nuværende 2 vejbaner + 0,75 vej rede til kantstensparkering.
Dét bliver sindssygt farligt for den bløde trafikant og cyklist.
Dertil virker det jo helt hen i vejret, at man bruger så mange penge på at lave ÉT fortov, der udelukkende tilgodeser de horder er fodgængere, byen aldrig har haft, på bekostning at de gæster vi rent faktisk har!
Man tilsidesætter sikkerhed for dem, der cykler og… tja… så får fortovet i den modsatte side slet ikke én krone!
Det gamle, ujævne og her og der underminerede fortov i vestsiden, får lov at ligge som det ligger og er… her sker der INTET!
Hele projektet her er en komplet tåbeligt udtænkt plan!
Det virker som om man intet kendskab har haft til byen, men udelukkende ville sætte et personligt præg, uden hensyn til sted eller brug!
Bilerne, der kommer flere og flere, hindres fri transport – dét i sig selv bliver til afvikling af turisme og gæster til byen!
Kasper Wæhrens har medsendt flere billeder fra Tannisbugtvej i Tversted….
Cyklisterne, der nu har masser plads og god sikkerhed, får ingen plads og sikkerheden sat helt over styr!
Parkerede biler vil ødelægge flowet at kørende trafik. Dét giver konstante opbremsninger og konstante accelerationer.
Den slag “stop n’ go” trafik giver mere støj og mere os i gaden!
For dem, der tidligere har ytret bekymring om revnedannelse i husene, så kan man se direkte fra storbyerne, at netop rystelserne og vibrationer fra tunge dieselkøretøjer under bremsning og acceleration er dem, der laver revner… ikke bump eller chikaner i sig selv, men de medfølgende vibrationer.
Når man slet ikke har indtænkt parkerede biler, hvor i himlens navn vil man så sende dén hen?
Vi har INGEN offentlige p-pladser i byen! Ingen! Og ingen planer for andet end et par sølle p-lommer til 2 biler langs hovedgaden!
Stop nu det her tåbelig projekt og få det tænkt igennem!
Hvor ville det være fantastisk, at man kunne aflægge den tåbelige “stolthed” og i stedet tage så meget ansvar, at man lige stoppede op og stak fingeren i asfalten og lyttede til de herboende der rent faktisk kender byen og udviklingen, og måske husker at tage byens borgere og erhverv med på råd udover den lille “indercirkel”, der med rævekager her og der, dikterer en direkte ødelæggelse af skønne Tversted og ødelæggelse af det DNA, man selv satte på en planche i opstartsfasen!
Der er simpelthen ingen god forklaring eller idé i projektets nuværende form, men det kræver faktisk ikke mange nye streger at få BÅDE en flot hovedgade OG adgang samt sikkerhed på plads for alle uden det vil koste en krone mere!
Kasper Wæhrens har da fuldstændig ret.
Mersin Web Tasarım
Kasper er ABSOLUT ikke ene om at have den mening. Dem der mener dette cirkus er et super løft for Tversted, er folk som bor udenfor Tversted eller ihvertfald Ikke langs Tannisbugtvej……
Hjørring kommunes ikke gennemtænkte planlægning og deres middelmådige kompetencer er kendt lang ud over kommunes grænser.
Fuldstændig korrekt Kasper Wæhrens.
Det bliver ret kaotisk med trafikafviklingen. Især når trafikken hele tiden må standse når der kommer modkørende.
Det gælder både for skraldebiler, lastbiler med varer vil hoteller og butikker lastbiler med is tili ishusene, busser med folk der skal til Tannishus eller som gør stop ved ishusene vil helt sikkert vælge et andet sted, fordi det bliver for besværligt og farligt at køre igennem Tannisbugtvej, og ikke mindst biler med lange campingvogne hvor udsynet er begrænset ved snævre manøvrer, og hvor campingvognens bagende svinger langt ud i forbindelse med at komme uden om forhindringer og ved svingning ind og ud fra campingpladserne.
Det vil jo betyde at utålmodige cyklister vil være både på højre og venstre side af biler i lange rækker. Samtidig vil det blive umuligt at få sikkerhedsafstand nok til cyklister i forbindelse med at biler overhaler cyklister.
Vejen bliver absolut ikke et sted hvor børn bør cykle.
Det vil give en masse omtale når ulykkerne sker, men det er jo ikke ligefrem den positive slags omtale.
Er det sådan et Tversted man vil have?
-altså et sted hvor man ikke bør cykle, og med kø og farlige situationer når cyklister og biler kommer i vejen for hinanden, fordi vejen gøres smallere?
Carsten Bastrup
Kørelærer.
Jeg bor ikke i Tversted, men opholder mig i byen næsten hver weekend og i ferier. Jeg tænker, at planerne for byfornyelsen er det rene vanvid, Hjørring Kommune har gang i. Jeg er helt enig med Kasper Wæhrens i, at det bliver MEGET farligt for cyklister at færdes, bilerne vil ikke kunne holde den nødvendige sikkerhedsafstand ved forbikørsel. Det bliver svært for biler at køre gennem byen, umuligt at parkere, hvilket kommer til at gå ud over butikkerne i byen. Det bliver heller ikke rart at bo langs vejen, der vil konstant være biler, der holder i kø, fordi der ikke er plads til at passere hinanden.
Jeg håber inderligt, at der er en “voksen” med indflydelse, som kan se, at planerne bør ændres, inden de for alvor bliver realiseret. Det er da fuldstændig skørt, at bruge penge på noget så tåbeligt og – i mine øjne – godt nok fornyelse, men i den grad forringelse.
Lone Herskind – kørelærer
Det siges der er et flertal i byrådet der mener det er fint
Er de fleste de klogeste eller bare de fleste
Hvordan skulle man kunne forvente andet af en kommune der har kørt Hjørrings midtby ud i en katastrofe for forretningslivet og derved også de handlende. Jeg synes efterhånden politikkerne burde erkende hvilken fejlagtig situation de har skabt for et forhenværende driftigt handelsliv. Hvad er der efterhånden tilbage?…Det ene monument efter det andet skyder op alt imens gaderne bliver mere og mere mennesketomme… Omsætningen falder og den ene butik efter den anden må lade livet samtidig med at kommunekassen drænes af det man kalder byfornyelse. Det er sku trist at den almindelige borger er nød til at erkende på politikkernes vegne at de har forkvaklet en hel bydel OG ikke har i sinde at ændre kurs.
Politikerne lukker øjne og ører og tager ansvar.
GODT SKREVET KASPER
Jeg er fuldstændig enig vi der bor her ved hvor skoen trykker vedr. at bump IKKE påvirker husene kan vi der har bumpene tæt på vore huse mærke hver gang der kører en lastbil eller andet tungt køretøj over det nærmeste bump så ryster huset dette er faktum.
Om jeg forstår at et flertal ikke har mandat til at bestemme som du skriver et mindretal vægter mere end et flertal dette er ikke i orden. Vedr. at den ene side ikke får et løft og får rettet de skæve fliser op med mere pynter ikke på helheden.
Først og fremmest – fuldstændig enig i Kasper Wæhrens betragtninger.
Baseret på den strækning af fortovet ved Spar og Tversted Kro, der stort set er færdigt, kræver det ikke megen fantasi at forestille sig hvilket kaos der tegner sig forude, når trafikken skal afvikles til sommer. Jeg cyklede forbi Spar forleden dag og parkerede biler og autocampere gjorde det vanskeligt og farligt at færdes på strækningen. Så det der med, at en smallere vej er til gavn for de bløde trafikanter er simpelthen et fatamorgana.
Tænk hvis byrådet og forvaltningen gad lette en vis legemsdel og køre en tur til Tannisbugtvej og ved selvsyn konstatere, hvor uigennemtænkt deres såkaldte forskønnelsesprojekt virker i praksis.
Få nu stoppet det mens tid er og de økonomiske skader er forholdsvis overskuelige.
Du har fuldstændig ret Kasper.
Allerede sidste sommer var der kaos oppe ved Café Fisk og ishuset biler parkerer i begge sider. Mange skal til stranden og mange skal retur igen. Der er jo ingen parkeringsmuligheder .