Skuespiller ved Vendsyssel Teater, Jørgen Bing, vil sammen med Hjørring Kammerkor med en eventyrlig rejse i ord og toner føre publikum ind i og rundt omkring H. C. Andersens univers.
H. C. Andersen har, foruden alle sine skønne eventyr, også skrevet sangtekster, som forskellige komponister har sat musik til. Denne aften vil Hjørring Kammerkor synge nogle af disse, krydret med små historier, fortolket af Jørgen Bing. Hør bl.a. ”Konen med æggene”, ”I Danmark er jeg født” og meget mere.
Hjørring Kammerkor dirigeres af Anne Mette Vennegaard og har tidligere medvirket på Vendsyssel Teater i bl.a. semioperaen King Arthur. Koret består af 24 sangere fra hele Nordjylland.
- Tirsdag d. 30. april 2024 kl. 19.30-20.30 i Musiksalen på Vendsyssel Teater.
- Billetter til 100 kroner kan købes på vendsyssel-teater.dk.