Af sundhedsminister Magnus Heunicke og fødevareminister Rasmus Prehn
Vi befinder os i en krisetid. Problemerne står i kø. Corona, krig og klima. Og så er der vores sundhedssystem og velfærden, der trænger til en helhedsplan. Et særligt problem der over de senere år har vokset sig større og større, er de psykiske lidelser. Især hos vores børn og unge.
Det er noget, der rammer os lige midt i hjertekulen, når nogle af vores mest udsatte og skrøbelige borgere, ikke får den hjælp og tryghed, de skal have. Det rammer, fordi området gennem en årrække er blevet misvedligeholdt og udhulet. Og det rammer, fordi der er noget ganske alvorligt på færde blandt vores børn og unge. Noget som vi simpelthen ikke må undervurdere. Vi har nemlig de sidste år set en eksplosion i særligt børn og unges mistrivsel. En udvikling forskere og fagfolk endnu ikke for alvor har indkredset årsagerne til.
Det skal vi gøre noget ved. Og det skal være noget markant og langsigtet. I alt for mange år har det psykiatriske ikke fået samme opmærksomhed og samme ressourcer som det somatiske område. Mennesker med psykiske lidelser fortjener naturligvis den samme hjælp og støtte som folk med et brækket ben eller en kræftdiagnose.
En del af problemet er, at psykiatrien i alt for mange år har været finansieret med midlertidige bevillinger gennem for eksempel satspuljen. Det betyder uundgåeligt, at indsatserne bliver for kortsigtet og usammenhængende.
Derfor har det været et centralt mål for Socialdemokratiet at gøre det om. Derfor ville vi lave en 10-årsplan for psykiatrien, så det er slut med lappeløsninger og underprioritering. Og lige præcis det, lykkes vi i september at lande en bred aftale om. En aftale, der er bygget op om et solidt fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Og som vi i de kommende år skal bygge videre på. Derudover har vi forlænget og udvidet forsøgsordningen med gratis psykologbehandling til unge. Så den fra 2. halvår 2021 omfatter alle i aldersgruppen 18-24 år og bliver permanent.
Børns trivsel er også et kerneelement i vores reform ’børnene først’. Vi arbejder for at flere af de mest udsatte børn og unge skal hjælpes tidligere og bedre end i dag. Det handler om minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver, så vi sikrer mere tid og ro om børnene. Og det handler om, at vi tager noget af presset væk fra de unge via afskaffet uddannelsesloftet og aktivitetskravet på de videregående uddannelser og et nyt optagesystem for de videregående uddannelser med et karakterloft på 10. Det vil også være et bidrag til at sætte en stopper for karakterræset på gymnasierne.
Det giver håb og retning. Men vi er slet ikke i mål nu. Og vil fortsætte arbejdet. Der skal selvfølgelig også følge finansiering med 10 års-planen. Da regeringen trådte til, fik vi på finanslovsaftalen for 2020 afsat ekstra 600 mio. kroner årligt til at styrke den regionale psykiatri med flere medarbejdere og flere ressourcer. Med 10-årsplanen løfter vi med yderligere 500 mio. kroner til samlet 1,1 mia. kroner årligt.
Men hverken politik eller penge ordner alt. For os er Anker Jørgensens ord om, at vi altid skal huske at kigge os over skulderen for at se, om alle er med, om muligt en endnu mere relevant ledestjerne i dag. Det gælder som samfund, men også i vores daglige fællesskaber. Det kan noget, når man spørger, hvordan har du det, vil du med eller på anden måde inkluderer hinanden.
Vi har i Danmark haft det sådan, at hver ny generation kunne gå en bedre fremtid i møde end den forrige. På papiret har børn og unge aldrig haft det bedre end i dag. Men virkelighedens verden er for mange børn og unge en anden.
Alt for mange kæmper med at have det godt og med ensomhed. Fællesskaber er vigtige. Derfor betyder det noget, når vi hver især har overskuddet til at inkludere andre. Når vi husker at invitere vores kammerater med ud at spille fodbold, gå en tur, tage med i biografen eller til at lave lektier sammen.
Mistrivsel risikerer at udvikle sig til egentlig psykisk sygdom, fordi der ikke er blevet taget hånd om det i tide. Det er langt fra alle børn og unge, der mistrives, som hører til i psykiatrien. Men for dem, der har brug for hjælp, skal vi sætte langt hurtigere og mere effektivt ind, end tilfældet er i dag.
Det er slut med at overse eller undervurdere psykiatrien.
