Alt bliver i disse dage sat ind for, at man onsdag den 2. marts kan træne for første gang i de nye lokaler på Jyllandsgade i Hirtshals.
– Der har været klem på de sidste dage, men heldigvis har der været en stor vilje til at hjælpe med klargøringen fra medlemmerne, fortæller formand Rene Thomsen.
– En stor tak skal også lyde til Bygma for det sponsorerede maling og malergrej. Jeg er 100 procent sikker på, at vi kan åbne op for træning i de nye lokaler onsdag i næste uge, og jeg glæder mig helt vildt. Synes allerede nu, man kan danne sig et billede af, hvor fedt det ender med at komme til at se ud, tilføjer den travle formand.
Sammen med nogle af de øvrige medlemmer var han denne onsdag i fuld gang med malerpenslerne i de nye klublokaler.