Som stor knægt – dvs da jeg var stor nok til kunne holde mig fast bagpå min Morfars motorcykel – oplevede jeg Hjørring Dyrskue for første gang… måske var det midt i 60’erne… ad dårlige veje fra Sørig Enge og ihvertfald uden hjelme og da slet ikke til børn…
Jeg husker ikke så meget fra den tur ud over, at Morfar skulle have nogle lodder i Tombolaen… Det var hovedmålet, og Morfar havde penge med fra naboerne, og så var det jo bare med at håbe på miraklet, der måske kunne give en hjælpende hånd til den traktor, der stod øverst på ønskesedlen… og så tror jeg faktisk, at han inden hjemturen fik sig en bajersk øl… man var vel en fri mand i et frit land, og Mormor var i behørig afstand…
Ikke fordi hun var specielt knibsk og nogen lyseslukker – nærmest tværtimod – men den ene gang om året og den ene øl…
Morfar var flittig og arbejdsom, ikke en mand af mange ord og da slet ikke en med store armbevægelser, men han var der, hvor han skulle være, og der er altid nogen at lave for en landmand…
Mine erfaringer fra landbruget blev efterhånden mere og mere udvandede… Ingenting var mere, som det var og da slet ikke efter 1972… Jeg blev ansat i ”Det offentlige” og landbrug var noget, jeg egentligt mest stødte på i avisoverskrifter og i køledisken i Brugsen… Morfar gik på pension fra en landbrugsproduktion, der i min optik blev det sidste økologiske, inden det heldigvis blev moderne igen…
Forleden besøgte jeg så den 175. udgave af Hjørring Dyrskue og kom forbi Tombolaen, hvor jeg undertrykte en sjov nostalgisk trang til at investere, men det var ved middagstid, så det blev til et par franske hotdogs i stedet og godt for det… har efterfølgende læst, at hovedgevinsten gik til en 13-årig dreng fra Storvorde, og han har garanteret mere brug for pengene, end jeg har…
Et dyrskue er meget mere end en præsentation af dyr, men for mig som har forsømt at vedligeholde rødderne i den danske muld, var det nok alligevel dedikationen for dyrene, der var det mest interessante… Dejligt at se og mærke det engagement, der blev lagt for dagen, når tiden for præsentationen i den store arena nærmede sig…
Min seneste landbrugserfaring – med kamera – stammer fra november 2020, hvor fødevareminister Rasmus Prehn fik sin ilddåb i Hjørring i forbindelse med protestmødet i anledning af nedlukningen af minkavlen… Hvis man bare kom forbi den dag, ville man tro, at det handlede om en konkurrence i, hvem der kunne stille op med den største og måske bedste jordbehandlingsmaskine… ihvertfald var der langt ned til min Morfars Ferguson… OG…
Jeg har lovet mig selv at kigge ud til Hjørring Dyrskue resten af mit liv… måske for at finde tilbage til rødderne…
Formanden for Hjørring Dyrskue, Lars Mellemkjær, beskriver sin begejstring over skuet på Dyrskuets hjemmeside, hvor han fortæller, at man nærmest allerede er i gang med at planlægge næste års 176. udgave af det traditionsrige dyrskue…
Foto: Elling.
Link til tidligere artikler
Skolebørnenes store dag og guld til kvien Rosalina ved Hjørring Dyrskue