Med den nye app får borgerne sundhedskortet lige ved hånden. Det kan scannes ligesom det fysiske sundhedskort. Sundhedskort-appen er et frivilligt supplement til det fysiske sundhedskort. Man kan altså præcist det samme som med det nuværende sundhedskort. Appen forventes at blive lanceret den 1. juni 2021.
5 TING DU SKAL VIDE OM DEN NYE APP
- Sundhedskort-appen ændrer ikke ved de eksisterende regler for udstedelse af nyt sundhedskort. Som bruger af Sundhedskort-appen vil borgeren fortsat modtage et nyt sundhedskort med posten ved flytning, lægeskift og lignende, ligesom borgeren fortsat kan bestille et nyt fysisk sundhedskort på borger.dk.
- Borgerens oplysninger bliver automatisk opdateret i Sundhedskort-appen, hvis borgeren fx skifter adresse, læge eller får nyt efternavn.
- Appen er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL. Det er firmaet Visma Consulting, der har udviklet appen.
- Sundhedskort-appen er et gyldigt sundhedskort på lige fod med det fysiske sundhedskort. Sundhedsvæsenet har derfor pligt til at modtage borgere, som kun har Sundhedskort-appen med.
- I dag benyttes enten magnetstribelæsere, 1D eller 2D-scannere til at aflæse sundhedskortet. Det kræver en 2D-scanner for at kunne scanne mobilskærme og aflæse stregkoden i Sundhedskort-appen.