Anders Münster er udlært bygningssnedker og arbejder med alle slags opgaver, idet han sætter en stor ære i at levere kvalitet til sine kunder.
Dermed får kunderne et rigtig godt slutprodukt, som de og han kan være glade for i mange år, hvilket mange utvivlsomt allerede har bemærket med blandt andet den flotte nye trappe ned til stranden ved Fyrklit.
Det skarpe fokus på kvalitet samt de mange spændende opgaver har til gengæld også gjort det nødvendigt med et par nye investeringer. Allerede sidste år anskaffede tømrermesteren en såkaldt teleskoplæsser.
– Jeg har ikke haft skader indtil nu som tømrer, men jeg bliver jo ikke yngre, lyder det således med et lunt smil fra den vel at mærke endnu unge tømrermester.
– Fra 2021 bliver det desuden et krav med tre lags glas i vinduer, hvilket giver flere tunge løft. Specielt når han går alene med sine projekter. Derfor har jeg nu investeret i en Smartlift 408 SL408 Outdoor High Lifter Electric Rotation, forklarer Anders Münster.
Maskinen er faktisk anskaffet med alt det tilbehør, der overhovedet kan tilkøbes for at gøre det nemmere. Fjernbetjening på sådan en maskine er også et must, så tømrermesteren kan gå væk fra den og alligevel rotere elektrisk, hvor det som standard er manuelt. Den kraftige maskine kan løfte helt op til 430 kg.
Blandt de seneste opgaver hos Tømrerfirmaet Münster ApS er opsætning af et nyt eksklusivt køkken i Hjørring og ny eternitbeklædning samt efterisolering af hus for en kunde i Hirtshals.
Altså er der kort fortalt fuld fart på hos Anders Münster!