Af Michael Grydbæk Eriksen
Tversted
Fint indlæg af Inge Møller, (se under dette indlæg, red.) men jeg tillader mig at korrigere for visse mangler i opslaget.
Der nævnes et opslag om Vejdirektoratets anbefalinger omkring tværprofiler og vognbanebredder (det var faktisk mig der delte det) og der står ganske korrekt at det er muligt med en vognbanebredde på 2.75 meter.
Hvis man læser hele opslaget, står der også at der anbefales et tillæg på 1 meter for cyklister. Altså 2 gange 2.75 plus 1 meter til cyklisterne og det giver jo 6.5 meter og Tannisbugtvej ønskes reduceret til bare 6 meter.
Det skal sige at Vejdirektoratets anbefalinger er minimumsmål og vejen må selvfølgelig gerne være bredere. Der er i øvrigt heller ikke som skrevet i opslaget, nogle konkrete planer om at lave en max hastighed på 20-30 km/t på Tannisbugtvej og heller ikke et parkeringsforbud langs kantstenen.
Dette er oplysninger fra Hjørring Kommune (Kirsten Munk) , som også er informeret om at parkering langs kantstenen er en tvingende nødvendighed for en del af erhvervslivet i Tversted. Når man tænker at to store autocampere/ lastbiler med en bredde på cirka 2.5 meter plus sidespejle jævnligt skal passere hinanden, så bliver der ikke meget plads til cyklisterne.
Der er jo allerede lidt problemer hos de to nederste ishuse, når de får leveret varer. Lastbilen er jo nødt til at holde lige ud for ishusene (trods parkeringsforbuddet), og chaufførerne klager over meget lidt plads mellem klitterne og lastbilen.
Vejen er 6 meter fra kantstenen til klitterne ud for ishusene (det brede fortov ), altså det samme som ønskes langs Tannisbugtvej. De er jo helt fint at nogle vil slentre langs vejen, men der skal jo også være plads til campingvogne, autocampere, motorcykler, cyklister og sågar hest og rytter og lad dog de besøgende/fastboende færdes i byen på hvad måde de nu engang lyster.
Der er rigtig mange som tager turen til Tversted frem andre kystbyer på grund af den lette og smidige adgang til stranden og ishusene. Det modsatte gør sig gældende i for eksempel min egen familie, hvor vi er rigtig glade for Lønstrup, men vi tager aldrig derud i højsæsonen på grund af bøvlet med trafikken og parkering.
Jeg skriver ikke dette med hverken JAhatten eller Nejhatten på, da jeg ikke mener det bringer noget konstruktivt ind i debatten.
Ville en konstruktiv dialog om en fornuftig løsning på Tannisbugtvej ikke være at foretrække for alle i byen? Der er jo rigtig mange borgere, erhvervsdrivende og brugere af Tversted som er imod projektet Tannisbugtvej i dens nuværende udformning.
Man kunne jo starte med at spørge alle i byen hvilken løsning de kunne tænke sig? Det ville være vejen til fred og ro i stedet for al denne polemik. Projektet kan jo sagtens nå at rettes til endnu, og jeg er sikker på at der kan findes et kompromis, hvor ALLE er tilfredse. Det kræver bare lidt vilje.
Et rigtigt godt indlæg, som tydeligt beskriver problemstillingen. For Tversteds skyld håber jeg, at “byrødderne” besinder sig nu i elfte time, og sørger for at få tilpasset projektet. Det er så lidt der skal til, for at få ændret det, således hele byen kan blive bare nogenlunde tilfredse med Tannisbugtvej.
MAN HAR VEL EN MENING!
Ja der har ikke været lidt stille fra nr. 107 på Tannisbugtvej vedr. debatten omkring Tannisbugtvej men man har vel en mening og den kommer her: På mødet på Klitgården nævnte jeg for en af repræsentanterne fra Hjørring Kommune om ikke det ville være muligt at få de bump fjernet og få hastigheden sat ned til 30 km i timen på HELE strækningen fra rundkørslen og ned til stranden. Jeg nævnte at det giver ingen mening at sætte hastigheden ned fra et stykke før og efter SPAR købmanden hvor hastigheden vil blive 30 km i timen og så sætte den op igen til 50 km i timen. Svaret fra Kommunens repr. blev det var ikke en sag for Kommunen her måtte vi gå til Politiet!
HUSENE REVNER !
Vi er nogle stykker som godt nok kun er et fåtal og det er alle os der har huse placeret meget tæt ved vejen og hvor fortovet kun giver afstanden imellem husene og kørebanen. Vi mærker HVER eneste dag når de store Lastbiler kommer med varer til Tannishus (specielt om morgenen går det rask til) Senere kommer Affaldshåndteringens Lastbiler, Kommunens lastbiler med sten eller andet til stranden. Byggemarkeder kommer med byggematerialer også på Lastbiler, Falck kommer med Autotransporter og henter/bringer biler.
VI BLIVER GODT RYSTET!
Al denne tunge transport giver daglige rystelser på de tætved liggende huse som vi ikke kun mærker men også kan se på vores huse for der kommer revner som vi må leve med og koste penge på for at få skaderne repareret så skaderne ikke eskalerer. Men det kunne være dejligt om de Bump kom væk og hastigheden kom ned til 30 km i timen på. Jeg har talt med Teknik og Miljø men her synes man ikke det betød noget ? Jeg har et tilbud kom forbi nr. 107 vi tilbyder en gratis overnatning på 1. salen incl. morgenmad. Vækkeur er ikke nødvendigt at medbringe for ca. kl.05.00 nogle gange lidt før så kører Catering Lastbilerne forbi på vej til Tannishus, når de passerer bumpet ikke så langt fra nr. 107 giver det et tryk i vejen når bilen sætter sig ca. ud for nr. 105 og nr. 107 og man vågner.
DAGLIGE OBSERVATIONER på TANNISBUGTVEJ SOMMEREN 2024
Sidste sommer malede jeg mit hus Tannisbugtvej. Først revner dem var de mange af nogle har nok bemærket at processen tog lang tid ikke på grund af ejerens alder men vorherre var skyld i det. Først skulle fuger fræses op og fuges igen, siden nyt pudslag på, gammel maling fjernes, facaden efterfølgende behandles med algefjerner, forankringsgrunder påføres nogle steder et par gange.
Til sidst påføring af maling nogle steder med nyt pudslag 2 gange. Hvad vil jeg med denne historie JO det gav mig en enestående mulighed for seriøst at observere HVOR mange turister der rent faktisk kører på Tannisbugtvej om sommeren og det er rigtig mange. Specielt var der mange på cykel med små børn enten bag på cyklen eller i en lille trailer, nogle med små børn på egen cykel kørte på fortovene og det var de hjertens velkomne til. Af samme årsag bakkes bilerne ind i vores indkørsel som fast procedure så kan vi sikre at der ikke kommer et lille menneske i klemme hvis man bakker ud!
KATASTROFEOPBREMSNING 2 gange under mit malerarbejde sidste sommer lød der opbremsning med hylende dæk ud for nr. 107, én af de gange var en lille purk på 3-4 år løbet fra forældrene og ud på vejen foran en bil som måtte bremse meget hårdt op. DERFOR bør det KUN blive 30 km i timen på Tannisbugtvej ikke kun bør, men SKAL farten sættes ned af hensyn til de bløde trafikanter. Regn lige på hvad det betyder for personer i bil at skulle bruge 1,5-2,0 min. fra Rundkørslen og til Stranden ??? Hvad betyder dette?
DE FORRETNINGSDRIVENDE Om jeg kan forstå at man ikke har taget hensyn til dem bla. Kroen, Cafe Fisk, Peder Most, mfl. som ikke får det brede fortov etableret på den side hvor sikkerheden bliver størst under færdsel på tværs af vejen. Hvis det bliver som planlagt? HVORFOR hvad er begrundelsen?
Det giver ingen mening og slet ikke hvis demokratiet skal være bestemmende for en afgørelse når stemmerne skal være med i ligningen: Hvor mange for og hvor mange imod!
SKAB EN BY MED RO OG FRED hvor alle kan færdes og være glade i sindet, ingen negative tanker kun nydelse og tilfredshed for såvel borger som for gæst!
Mvh fra nr. 107 på Tannisbugtvej det var det jeg ville sige!
Går samfundet og tilværelsen for stærkt for dig når det foregår med over 30 km/t?
Brokke kan man altid, når man ikke har taget del i processen…