Søger du en ramme til dit billede, er det fremover hos Høj Data på Nørregade i Hirtshals, du skal finde den. I forvejen har butikken som tidligere omtalt flotte billeder udstillet af fotograf Kurt Sørensen.
– Vi har købt et varelager fra en nedlagt fotobutik. Her har vi fået ikke mindre end 450 rammer på lager. Da vi i forvejen selv havde over 200 på lager, er vi rigtig godt forsynet, fortæller Tommy Høj.
– Det kræver lidt en ekstraordinær indsats at sælge så mange rammer, så vi har valgt at give 30 procent rabat på alle rammer, lige fra 10 x 10 cm og op til 70 x 100 cm. Rammerne fordeler sig på ikke mindre end 13 forskellige typer i træ og aluminium. Hvis man ikke lige har noget at fylde i rammen kan vi også hjælpe, tilføjer Tommy Høj.
– Vi har også en fotoautomat, hvor man direkte kan printe billeder ud fra sin telefon i mindre størrelser. Hvis det ikke skulle være nok, kan vi printe billeder ud i op til 100 x 300 cm på vores storformatprinter, slutter Tommy Høj.
Link til relateret artikel