Foreningen Kultur på Tversted Skole inviterer til ”Efter Skoletid” på den tidligere folkeskole fredag den 15. september klokken 16-18.
Husker du følelsen: Hjem fra skole, smide tasken, ind på værelset, lytte til musik og svæve ind i et univers, der kun var for dig. Bare en lille stund.
I bedste Jørgen De Mylius-stil inviterer Tversted Skole i efteråret 2023 og i foråret 2024 til timer fyldt med gode musikoplevelser sammen med venner og bekendte.
Det ringer ind til Efter Skoletid i 2023 klokken 16-18 på følgende dage; fredag den 15. september, fredag den 13. oktober og fredag den 10. november.
– Nyd et glas vin, en øl, en kop kaffe, mens du lytter til vinyler, valgt af en inviteret person. Vi glæder os til at se dig, og der er ingen tilmelding, så tag gerne dine venner med. Det er gratis at deltage, og drikkevarer med mere kan købes, fortæller Peter Popowicz, der er formand for Kultur på Tversted Skole