Det største vandplanprojekt i landet er lige nu i gang i Bindslev ved Hjørring, skriver TV2 Nord.
Med 20 millioner kroner i støtte fra EU skal den kendte fisketrappe fjernes, så fiskene fremover kan svømme uhindret gennem åen i området.
– Det bliver fedt, siger teamleder hos Hjørring Kommune, Jens Pedersen.
– Det er rigtigt godt for fiskebestanden i Uggerby Å og for dyrelivet, og samtidig bliver der flere fisk for lystfiskerne, ligesom hele området bliver rekreativt og virkelig flot. Vi arbejder med at give et godt overblik over det nye stryg, så jeg tænker, det her vil blive et hit for rigtigt mange mennesker.
Klage satte projektet på pause
Den kæmpe vandplanprojektet omkring fisketrappen i Bindslev har været på vej i flere år, men en klage satte i 2021 projektet på ufrivillig pause, mens Klagenævnet behandlede klagen.

Nu har Klagenævnet talt, og maskinerne er gået i gang med at grave hele 53.000 kubikmeter jord væk i området.
– Nu kan vi endelig komme i gang og få realiseret projektet indenfor den fastsatte tidsramme, siger formand for teknik- og miljøudvalget Søren Homann (K), Hjørring Kommune.
De rekreative værdier i området bliver bevaret. Søren Homann (K), Hjørring Kommune.
Trappen spærrede for fisk
Fisketrappen er i følge Statens vandplaner udpeget som en spærring for fisk i vandløbet. Derfor har kommunen en bunden opgave i at skabe fri passage i området omkring den nuværende fisketrappe.
Realiseringen af projektet vil åbne op for 210 km vandløb opstrøms.

Det vil på sigt medføre bedre fiskevand i hele Uggerby Å, og dermed øget lystfiskerturisme. Det vil også forbedre leveforholdene for mange forskellige vandlevende dyr og planter.
Vi glæder os til at se det færdige resultat til efteråret. Søren Homann (K), Hjørring Kommune.
Stram tidsplan skal holdes
Samtidig vil projektet ændre området omkring den nuværende fisketrappe og det gamle elværk markant.
Et område, som rigtig mange kender og holder af.
Derfor har en følgegruppe med repræsentanter for lokale interessenter været inddraget.
– Det har været vigtigt for alle involverede, at de rekreative værdier i området bliver bevaret. Derfor er der gjort et stort arbejde for at genskabe et naturskønt område, som stadig vil være et yndet udflugtsmål med mange rekreative formål.
– Vi glæder os til at se det færdige resultat til efteråret, siger Søren Homann.
Projektet finansieres ved tilskud fra EU på 20 millioner kroner – under forudsætning af, at tidsrammen overholdes. Det betyder, at projektet skal være afsluttet inden årets udgang.


Kilde: TV2 Nord.


Ja så lykkedes det at smadre hovedattraktionen for turisterne og andre.
Hovedårsagen til man ikke kan proppe flere fisk i den å trods desperate udsætninger er iltmangel. Det ændrer den trappe ikke på og udsætningen må da også nærmest gøre det værre.
Vil man øge fiskebestanden, så må man lave nogle refugier som fx nogle mindre og dybe søer, hvor man pumper luft/ilt ned til dem. Det virkede udmærket den gang Jeg havde hobbyakvarier. Ålene i min morfars fiskeforretning kunne også lide det, men de vidste jo heller ikke, de snart skulle dø.
Og hvorfor er den kun fokus på fisk, der kan ædes.
Baggrunden er som ved fx Sæby, Skals og Tornby meget dansk. Man tolker EU intensioner som fanden tolker biblen, mens man en masse steder ballet og elefant omkriver udmærkede visioner til de allermærkeligste krydsninger, som forplumrer al sund logik.