Efter Niels Helvers fine artikel om høstfesten hos Sindal Biogas kunne og kan man på NordsøPostens side på Facebook læse et hårdt angreb mod K/AGRO skrevet af en Eluf Lund.
I lighed med mange andre skarpe kritikere af de nye såkaldt grønne teknologier skriver han i bedste fald ud fra en ideel forestilling om et fejlfrit utopia. Det fik nærværende skribent til at tænke på Jesper Hoffmeyer, som var en fremtrædende dansk biokemiker og semiotiker, der introducerede begrebet det teknologiske fix.
Begrebet indkredsede en iboende udfordring og udfoldede en kritik af den menneskelige tendens til at betragte teknologi som en kvik løsning på i øvrigt komplekse problemer. Dette begreb er da også særlig relevant i den aktuelle kontekst, hvor den globale udfordring med klimaforandringer og bæredygtighed ifølge de fleste forskere og politikere kræver innovative løsninger.
I takt med den hastige udvikling af grønne teknologier, såsom vedvarende energikilder, elektriske køretøjer og fangst af CO2, forekommer det derfor også relevant nok grundigt at overveje, om disse teknologiske fremskridt virkelig er løsninger på vores miljømæssige problemer, eller blot en midlertidig løsning, der kan føre til nye udfordringer. Hoffmeyers kritik minder os derved om, at teknologi alene ikke nødvendigvis kan løse alle problemer. Vi skal også tage hensyn til de sociale, økonomiske og etiske aspekter af disse løsninger.
For eksempel kan udviklingen af biobrændstof ses som et teknologisk fix, som potentielt kan reducere udledningen af CO2. Men hvis det fører til afskovning eller fødevaremangel, kan det til gengæld skabe andre og ligefrem yderligere problemer. På samme måde kan elektriske biler bidrage til at mindske luftforurening, men de kræver stadig ressourcer, der kan have skadelige miljøeffekter ved udvinding og produktion.
Aktualiteten af Jesper Hoffmeyers begreb understreger derfor også nødvendigheden af en mere helhedstænkende tilgang til udviklingen af de grønne teknologier. Det er ikke tilstrækkeligt bare at implementere nye teknologier, idet vi også løbende skal overveje, hvordan de integreres i samfundet og påvirker vores livsstil. Det kræver samarbejde mellem forskere, beslutningstagere og offentligheden for at sikre, at teknologiske løsninger bidrager til en bæredygtig fremtid, snarere end at skabe nye problemer.
I den forstand er begrebet det teknologiske fix mere relevant end nogensinde. Det udfordrer os til at tænke kritisk over, hvordan vi anvender teknologi i kampen mod klimaforandringer og understreger nødvendigheden af, at løsningerne skal være både innovative og bæredygtige.
På den anden side slipper vi altså bare ikke uden om de selv samme teknologiske løsninger på tidens allerstørste problemer. Vist er der udfordringer med produktion af biogas. Akkurat som der er det med skrotning af udslidte vindmøller og for den sags skyld atomkraft.
Det er imidlertid for billigt bare at stå på sidelinjen og skrige fy for den lede efter de virksomheder og investorer, der forsøger at finde løsninger på de udfordringer, som flertallet af os efterhånden er enige om, at vi står overfor.
Hvis en ny teknologi på den lange bane viser sig kun at være et afhængighedsskabende fix, så skal vi naturligvis have den forbedret eller skrottet, men vi slipper aldrig uden om, at der er bivirkninger ved ethvert fremskridt.
Derfor handler det også om politiske beslutninger.
Link til relateret artikel
Stor succes ved Sindal Biogas’ Høstfest med tusindvis af besøgende