Det umådelige hav er fuldt af underlige syner, som forvirrer øje og sind. Den øvede søfarer ved, hvornår disse syner er virkelighed og hvornår de er bedrag, men det ved ikke den uerfarne rejsende, skriver den færøske digter William Heinesen i indledningen til hovedværket Det Gode Håb.
Linjerne ihukom jeg, da jeg på et af de sociale medier læste en kommentar til den fascinerende smukke udsigt fra vores Nordic Luksuskahyt på dæk 8 lige under skybaren, der meget passende kaldes Laterna Magica, som er titlen på en anden bog af William Heinesen. Vedkommende mente ikke, at der var meget andet at se fra et skib til søs end hav og atter hav, hvilket kun for en blåøjet betragtning er korrekt.
Denne første morgen på vores 6. togt med Smyril Lines nu flot renoverede færge Norröna har vi nemlig netop i en fantastisk solopgang tabt den norske kyst af syne, mens vi har kurs mod Shetlandsøerne. Eller var det mon mon bare et af naturens sære gækkerier og syner på havet?
Havet er kort fortalt ligeså omskifteligt som himlen og tillige lunefuldt, men bortset fra lidt vind ved afsejlingen fra Hirtshals Havn og på Skagerrak har det indtil nu været fint på Nordsøen.
Her er det naturligvis et ophold i luksus, der ligger langt fra den barske virkelighed, som i tidens løb har været sømændenes, men bortset fra det er der masser af oplivende og blivende indtryk på havet.
Enorme rigge står under alle omstændigheder mere eller mindre solidt plantet med benene på havbunden rundt omkring os til påmindelse om klimakrisens nærvær.
Den største udfording er dog for nærværende at vænne sig til nettets om ikke ulidelige langsomhed, så nedsatte hastighed, men det vilkår er da til at leve med.
Forude venter Nordatlanten.
