I går hentede jeg Elias til en strandtur. Hele vejen fra Hjørring til Kjul lød det: “Hvor er vandet?” fra knægten.
Da vi kører ned ad Kjulvej mod stranden, ser Elias endelig vandet i det fjerne og udbryder begejstret:
“Deeer vandet!”
Mormor her svarer bekræftende: “Ja, nu er det tæt på”, hvorpå Elias meget tørt bemærker:
“Neeej, det er utæt!”
Heldigvis fik vi fikset det utætte vand, men med ud i det ville han ikke.
Da jeg spørger hvorfor, kommer det helt logiske og fuldt forståelige svar:
“Fordi møllerne ikke drejer rundt.”
Mormor kunne ikke helt følge logikken, men den er der nok et sted…
