Ulv eller ej? Det var et spørgsmål, der meldte sig, da der lørdag blev fundet en nordjysk ulv – eller et dyr, der ligner en ulv – mellem afkørslerne til Haverslev og Støvring Syd på E45, skriver TV2 Nord.
Men nu er der (næsten) et svar.
Men Kent Olsen, der er videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum i Aarhus og leder af den nationale ulveovervågning, er nu ikke i tvivl. For efter en obduktionen, der viste, at dyrets ryg var brækket to steder, baghovedet var ødelagt, og der var skader på ribbenene, slår han fast:
– Alt det, vi ser, passer med en ulv. Nu er vi så heldige, at vi har adgang til blod og væv, så nu har vi alle forudsætninger for at få det bekræftet, siger han.