Rave Party i Arresten i Jernbanegade blev ”det vildeste, der nogensinde er sket i Hjørring,” som nogle af deltagerne udtrykte det.
Bag arrangementet stod 13 unge frivillige støttet af Erhverv Hjørring DYNAMIC, hvis mål med støtten er at gøre Hjørring til et mere spændende sted for unge.
Arrangørernes mening med koncerten og festen var at give de unge en sjov og anderledes oplevelse, end de normalt har mulighed for at få Hjørring.
I den specielle ramme i det tidligere fængsel blev cellegangen centrum for festen med den vildeste lyd og lysshow af de studerende på EUC Nords uddannelse i lyd, lys og scene teknik. Cellerne fungerede blandt andet som bar, beerpongrum og til UV-maling. I den gamle retssal var der en lounge til at hænge ud i, og på begge etager i cellegangen var der dansegulv.
Til koncerten præsenterede bandet TAN med medlemmer, der selv er vokset op i Hjørring og har gået på Hjørring gymnasium, deres spændende elektroniske musik. De havde deres to dansere med, som er Drag Queens, og skabte utrolig stor glæde og underholdning for de unge deltagere, der alle var vilde med hele koncerten og showet. De efterfølgende timer spillede Aarhus’s bedste techno dj musik, der kunne danses til.
Arrangørerne takker DYNAMIC-netværket for at have muliggjort arrangementet samt for støtte til både fællesspisninger og indretning af lokalerne.
”I skal vide, at I er med til at gøre en utrolig stor forskel for Hjørrings unge – både her og nu, men bestemt også i fremtiden, hvor mange unge vil få glæde af, at der findes et sted for dem i deres egen by,” skriver Jernbanegade 12-gruppen i en mail.
Kilde: Erhverv Hjørring.