Efter et par års aflysninger er det endelig blevet tid til gymnastikopvisninger nu, hvor opvisningssæsonen står lige for døren.
Arrangørerne ved desuden, at alle deres gymnaster er superspændte og glæder sig til at komme på gulvet, så som publikum kan du se frem til at opleve:
– Glade gymnaster der bliver sluppet fri på opvisningsgulvet.️
– Høj stemning både fra gymnaster og publikum
– Opvisninger af rytmehold, springhold, seniorhold, landsdelshold og efterskoler.
Så sæt kryds i kalenderen den 26. marts og mød op i Park Vendia Hallen, så du ikke går glip af en af DGI Nordjyllands spændende forårsopvisninger.
Det er DGI Nordjylland Junior/voksen opvisning i Park Vendi Hallen i Hjørring i samarbejde med Bagterp Idrætsforening.
Programmet for opvisningen består af store som små gymnastikhold fra hele Vendsyssel, som vil fremvise, hvad de har lært den forgangne sæson.
Kom og vær en del af oplevelsen med humørfyldte gymnaster, god gymnastik og en forrygende stemning og støt op fra tilskuerrækkerne, så deltagerne får en rigtig god oplevelse. Fra tidlig morgen til midt på aftenen vil der summe af liv, sjov, smukke opvisninger , flotte spring og fed musik
Entrépris om lørdagen er pr. person: 60 kr.
Gratis adgang for alle 0-14 år.
Overskuddet fra entréen går til udvikling af DGI Nordjyllands opvisninger og gives til arrangørforeningerne, som ligger et rigtig stort stykke arbejde for at gøre opvisningen til så god en oplevelse som muligt for både gymnaster og tilskuere.
Og om søndagen er der endelig også efter de nævnte to års pause igen klar til at afholde Bagterps egen gymnastikopvisning den 27. marts OGSÅ i Park Vendia Hallen.
Ud over Bagterp Gymnastiks egne hold får de besøg af deres lokale efterskole Halvorsminde og DGI Nordjyllands rephold. Kom derfor ud og nyd nogle timer med en masse fantastik gymnastik på forskellige niveauer. Tidsplanen herunder er med forbehold for eventuelle ændringer.
Tid SØNDAG den 27. marts
- 10.00 Indmarch og velkomst
- 10.25 Far/mor/barn 1-2 år
- 10.40 Tarzandrengene
- 10.55 Springpigerne/De tossede tøser
- 11.15 Drengefræs
- 11.30 Mini tøserne
- 11.45 Tak til instruktører/hjælpetrænere/spurterne
- 11.55 Puslingene
- 12.05 Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole
- 12.35 Pause 15min
- 12.50 Far/mor/barn 3 år
- 13.05 Bagterp springerne og pigerne
- 13.25 Pigeræs
- 13.40 DGI Nordjyllands rephold
- 14.05 Udmarch og afslutning
Foreningen efterlyser hjælpsomme forældre og bedsteforældre, der vil hjælpe til med praktiske ting i denne weekend.
Kontakt gerne Vibeke 22598619 fra Bagterp Gymnastiks bestyrelse.