Fredag den 23. juni afholdt Hjørring Gymnasium dimission for de nybagte studenter. Det var en dag fyldt med festlige musikalske indslag ved Hjørring Gymnasiums musikelever, ligesom lærerne sang gymnasiets egen dimissionssang ”Hvirvlende liv” for studenterne og deres familier.
Rektor Elsebeth Gabel Austin holdt desuden tale for eleverne – en tale om, hvordan verden er af lave, og hvorfor fællesskaber mellem mennesker er meget vigtige. Rektor sagde bl.a.:
”Kære studenter: I jeres gymnasietid har I oplevet verden af lave i corona-nedlukningens ensomhed. I har oplevet, hvor svært det kunne være bagefter at få hverdagens lag i orden igen, at genskabe fællesskabet.
I lever dagligt med den digitale verdens fristelser og frustrationer, og forførelsen ind i ”hvad-med-mig – hvad synes du om mig?”, som lokker jer ind i et falsk spejlbillede af jer selv og verden i øvrigt, hvor I tilmed døgnet rundt tappes for personlige data i jeres millioner af spor i de omsiggribende netværk.
Det er til gengæld så jer, der igen kan skabe orden i lagene, tage moralsk ansvar for jer selv og opbygge ægte, fysiske fællesskaber, baseret på tillid til andre, så andres liv kan inspirere og berige jeres liv. Giv andre plads og husk, at det handler om den anden – så spørg fordomsfrit og med ægte nysgerrighed: ”Hvad med dig, hvordan har du det?”
I forbindelse med dimissionen blev der også uddelt legater, og i år blev et helt nyt legat uddelt for første gang. Rektor Elsebeth Gabel Austin og ægtefælle organist Michael Austin indstiftede i anledning af gymnasiets 150-års jubilæum et legat i deres navn, nemlig ”Rektor Elsebeth Gabel Austin og ægtefælle organist Michael Austins rejselegat for dygtige sprogelever”. Rejselegatet skal nu uddeles hvert år, og en legatportion er 5.000 kr. Legatet blev så for første gang ved dimissionen i fredags uddelt til Ida Stahlschmidt fra 3.a og Asta Høygaard Hansen fra 3c, som begge dygtigt i fremmedsprog har ydet en særlig indsats i skolens aktiviteter for at fremme moderne og klassiske fremmedsprog.
Ved dimissionen blev der også uddelt legater fra Retsassessor Atke og hustru Margit Bentsens fond, som går til støtte af fagligt dygtige elever. Legatet er en arv fra ægteparret, som var studenter fra Hjørring Gymnasium i 1948. Der blev uddelt 5 legatportioner af hver 4.400 kr. til: Ida Galsøe fra 3a, Oliver Johanson fra 3x og fra 3.b fik følgende tre legatet: Gustav Østergaard, Holger Hegelund Krogh-Andersen og Mathias Folsted.
HELE DIMISSIONSTALEN FRA DEN 23. juni 2023
Hjørring Gymnasium/STX og HF – Rektor Elsebeth Gabel Austin
Verden er af lave! Udtrykket ”af lave” stammer fra det gamle, danske ord lauw, l-a-g-h, som i 1300-hundrede-tallet betød lag, som i lag på lag, bunke eller fællesskab. Det ses i udtrykket ”at komme i lag med” , altså komme i kontakt med, og går også igen i ordet laug om de gamle fællesskaber for håndværkere og handlende.
Når verden er af lave, er fællesskabet og de menneskelige relationer i uorden – og det er meget forstyrrende.
I dag er jeres fællesskab til gengæld i den smukkeste orden som Studenterlauget 2023: tillykke med jeres studentereksamen! Den binder jer sammen, ikke bare som årgang, men også sammen med alle tidligere årganges studenter, i generationernes fælles lag af dannelse, som måske det allervigtigste, I kan tage med jer videre.
Verden er et stort begreb. I kender sikkert ”Palle alene i Verden”, skrevet af den nordjyske forfatter, Jens Sigsgaard. Den kendte børnefortælling fra 1942 handler om den lille Palle, der befinder sig alene i verden, så han kan foretage sig alt uden at blive forstyrret af forældre eller andre voksne. Alt det, han normalt ikke må, kan han uden videre gøre – og han udforsker verden omkring sig. Euforien stopper dog, for følelsen af forladthed sætter ret hurtigt ind: han har ikke nogen at lege med, at dele med – og det går op for ham, at det er uendeligt kedeligt – lagene er i uorden, fællesskabet mangler. Palle vågner så af drømmen og bliver glad over, at han ikke mere er alene – moralen er tydelig: det er sjovest at være sammen.
Hvorfor påstår jeg nu, at verden er af lave, når vi lever i et velordnet samfund, omgivet af mennesker i fritiden, i skolen og på arbejdet – vi indgår i netværk, som vi kalder det i dag, og et netværk skal helst være stort, for så er man betydningsfuld. Men se, ordet netværk har kun været kendt siden 1993, og det betyder at fremme især egne interesser, som der står i den Store Danske Ordbog – og det er dette sidste led: ”fremme egne interesser”, som adskiller netværk fra den tidligere opfattelse af laug eller fællesskab. De digitale netværk binder os sammen på hele kloden og endda ude i rummet, hvor NASA nu planlægger internet på månen. Men i disse digitale netværk er vi ikke sammen, men alene bag en skærm, hvor vi synes, at vi er sammen.
Dette er omdrejningspunktet i en kendt sci-fi-novelle. En stor maskine styrer en verden, hvor det enkelte menneske lever isoleret og kun har virtuel kontakt med andre på små skærme. Dette beskriver hovedpersonen således:
”Vi skabte maskinen, så den kunne udføre vores vilje, men nu kan vi ikke mere få den til at gøre, som vi ønsker. Den har stjålet vores fornemmelse for rum, for berøring, den har udvisket menneskelige relationer og begrænset kærlighed til kødelig lyst; den har lammet vores kroppe og vilje og fået os til at tilbede den … Maskinen udvikler sig, men ikke i vores retning, maskinen fortsætter, men ikke mod vores mål”.
Denne novelle er ikke om nutidens kunstige intelligens, men er fra 1909, skrevet af den engelske forfatter E.M Forster. Novellen var et skræmmebillede af fremtiden, som er vores nutid.
I dag kan en robot være vores nærmeste ven: vi kan designe dens udseende, og den spørger interesseret til vores velbefindende. Den modsiger os aldrig, kræver ikke plads eller omsorg, den udfordrer ikke vores meninger – ja, den er nemmere end både hund og kat. Selv børn kan få en sådan nær ven, så de aldrig er alene – sådan en robotven kunne have hjulpet Palle, da han var alene i verden. Men han vågnede glad op til de krævende og besværlige menneskelige relationer.
Filosoffen, Vincent Hendricks mener, at vi i dag har en selvoptaget livstilgang: han kalder den for ”hvad-med-mig-tilgang!”. Han illustrerer det med børnefortællingen, Prop og Berta, fra 2000. Prop arver et hus og hjælper her Koen Berta fri af et hegn. Sammen redder de små tyttebøvser i skoven, og som tak får koen Berta evnen til at tale. Hun siger til et forbipasserende rensdyr:
”At ku’ tale er fedt, du kan snakke og brakke – jeg er en talende ko med et par dansesko – men okay, nu skal vi ikke kun snakke om mig, nu skal vi ogs’ snakk’ om dig, Øhh, hvad synes du om mig?” – altså, den selvoptagede ko Berta er kun interesseret i rensdyret for at spejle sig i dets opfattelse af hende, for rensdyret må da være lige så optaget af hende, som hun selv er.
Fortællingen viser hvad-med-mig-livstilgangen, der udtrykker forventninger og krav til andre mennesker, en tilgang, hvor man sammenligner sig selv misundeligt med andre og ser sig berettiget til at få alt det, de andre har, for ellers er verden urimelig. Hvis vi kun ser andre som en nytteværdi, skaber vi uorden i fællesskabets værdifulde lag i de menneskelige relationer.
Selvom vi i dag indgår i større netværk end nogensinde, er ensomheden voksende. Når den nære ven er en Chatbot, og netværket virtuelt, risikerer vi at glemme, hvordan menneskelige relationer skabes. Hvis vi ikke kan tåle at blive modsagt eller udfordret på vores opfattelse og meninger, hvis vi ikke kan tåle, at andre har mere eller flere goder end os selv, så udtørrer vores menneskelighed, og selv ender vi som robottens nærmeste ven og oplever livet på dens præmisser.
Kære studenter: I jeres gymnasietid har I oplevet verden af lave i corona-nedlukningens ensomhed. I har oplevet, hvor svært det kunne være bagefter at få hverdagens lag i orden igen, at genskabe fællesskabet.
I lever dagligt med den digitale verdens fristelser og frustrationer, og forførelsen ind i ”hvad-med-mig – hvad synes du om mig?”, som lokker jer ind i et falsk spejlbillede af jer selv og verden i øvrigt, hvor I tilmed døgnet rundt tappes for personlige data i jeres millioner af spor i de omsiggribende netværk.
Det er til gengæld så jer, der igen kan skabe orden i lagene, tage moralsk ansvar for jer selv og opbygge ægte, fysiske fællesskaber, baseret på tillid til andre, så andres liv kan inspirere og berige jeres liv. Giv andre plads og husk, at det handler om den anden – så spørg fordomsfrit og med ægte nysgerrighed: ”Hvad med dig, hvordan har du det?”
Ingen kan klare sig alene, som Palle hurtigt fandt ud af. Vi har brug for fællesskabet, uanset om det er familien, vennekredsen, studiekammeraterne, kollegerne eller for at sikre den frie samfundsform i selve demokratiet. Når vi har fokus på den anden og fjerner spejlet fra os selv, udvikler vi os og trives som mennesker.
I dag starter I et nyt livsafsnit, og uanset om I starter på uddannelse eller har planlagt 1, 2 eller 3 sabbatår eller erfaringsår, så har I dannelsens stemme med jer herfra: en stærk stemme, som nu er jeres, en stemme af faglig viden og selvstændig stillingtagen med evnen til at skelne og vurdere, så I ikke forelsker jer i jeres eget spejlbillede, men udforsker verden omkring jer med det fælles gode for øje. Den stemme har været Hjørring Gymnasiums i over 150 år. Med den stemme skal I overdøve den forførende hvad-med-mig-stemme, når den kommer snigende og vil skabe uorden i lagene. At modstå den kræver øvelse og viljestyrke, men lykkes det for jer, finder I guldet for enden af regnbuen: guldet er de ægte menneskelige relationer og fællesskabet, som bliver jeres vigtigste bidrag til at få vores fælles verden i lave igen.
Det er nu et privilegium for mig at dimittere jer studenter fra Hjørring Gymnasium/STX og HF 2023.
Tillykke