Præcis klokken 09 fredag klippede den øverste direktør Mark Nielsen snoren og åbnede dermed for det flotte og meget stilfuldt nyrenoverede A-Z varehus i Hjørring.
Kunderne stod i lang kø længe før åbningen, og de første 100 blev budt på gratis morgenmad og kaffe. Fra klokken 12-14 fredag, lørdag og søndag er der også gratis kage i den nye og meget flotte Kundeservice ved indgangen.
Der er masser af gode genåbningstilbud og festivitas i weekenden blandt andet boldudspark fra taget fredag klokken 17.30 med chancen for at gribe en bold og vinde fede præmier.
Tillykke til varehuschef Jørgen Petersen, personalet, A-Z, ejerne Sallig Group og ikke mindst kunderne med det flotte varehus.