DM i Skills 2026 skal holdes i Hjørring. Det bliver en kæmpestor event, der ventes at trække 50.000 besøgende til byen i dagene 22. til 25. april.
Kender du ikke begrebet ”skills”, så er her en kort forklaring, skriver journalist Claus Dindler hos Erhverv Hjørring.
Kristian Bak Hansen, EUC Nord og Hæstrup Murerforretning, der vandt VM i skills sidste år i kategorien ”flisemurer”.
Skills-begrebet er indført for at øge stoltheden ved at være dygtig til sit fag. Det skal være attraktivt at være en kompetent faglært.
DM i Skills er det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelser. Omkring 300 deltagere konkurrerer om, hvem der er dygtigst til deres fag i 47 forskellige kategorier.
Den alvorlige baggrund er som bekendt, at Danmark i har stærkt behov for flere faglærte. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventes der i 2030 at mangle omkring 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked.
For Erhverv Hjørring er ”kompetent arbejdskraft” er vigtig mærkesag, og derfor bakker erhvervsforeningen helt og fuldt op omkring skills-arrangementerne.
![DM i Skills 2026 bliver kæmpestort i Hjørring 2](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2025/02/Kristian_Bak_Hansen_727x600.jpg)
Erhverv Hjørring har sammen med EUC Nord og Hjørring Kommune inviteret til et orienteringsmøde den 10. marts, hvori Erhvervs Hjørrings netværksgrupper BIG9 og Dynamic deltager. Formålet er at engagere erhvervslivet bredt i den kommende skills-event.
Den første event er MiniSkills den 23. april, hvor skoleelever fra hele kommunen inviteres til et hands-on besøg på EUC Nord.
Til efteråret afvikles SkillsStafetten, der er en konkurrence for kommunens 8. klasser.
Endelig kommer så i april næste år danmarksmesterskaberne, som EUC Nord og Hjørring Kommune i fællesskab arrangerer i Park Vendia, hvor de eksisterende haller udvides med en teltby på 25.000 kvm.
I maj afvikles ”Erhvervsuddannelsernes Dag” over hele landet.
Ved DM i skills i 2024 i Roskilde var der 67.000 besøgende.
Når der ikke afvikles DM i skills i år, skyldes det, at Europamesterskaberne EuroSkills 2025 afvikles i Herning i september.
Kilde: Erhverv Hjørring.
Foto: DM i Skills.