Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Frederikshavn og Læsø vurderer, at der er gode muligheder for en genopretning af den udtørrede Gaardbo Sø på kommunegrænsen mellem Frederikshavn og Hjørring.
– Mulighederne har aldrig været større. Dette særligt med baggrund i den nyligt indgåede politiske aftale ”Den Grønne Trepart”, det store fokus på natur og miljø i den brede befolkning, samt diverse fondes ønske om at gøre noget for at øge biodiversiteten i Danmark.
Det siger Asger Nielsen, der er formand for DN Frederikshavn og Læsø. NordsøPosten har også, indtil videre uden respons, bedt DN i Hjørring Kommune, de grønne råd i begge kommuner og politikere om synspunkter på en mulig genoprettelse af søen. DIN mening er også velkommen – send en mail til NordsøPosten.
Ønskes begrundes i at få genskabt en frodig natur, som kan være medvirkende til at pynte på CO2-regnskabet.
Den historiske grønne trepartsaftale vil ændre også det danske landskab markant og måske med en genoprettelse af den udtørrede Gaardbo Sø.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og parterne i den grønne trepart (Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening) indgik den 24. juni 2024 Aftale om et grønt Danmark.
Aftalen vil udgøre det langsigtede grundlag for en historisk omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen i Danmark.
Politisk er der ikke enighed om fremtiden for landbrugsarealet Gaardbo Sø, da der muligvis fortsat kan blive etableret solceller og flere vindmøller i området ved politisk at udlægge søbunden til vedvarende energi.
Det vil kunne være en alvorlig hindring for genoprettelse af Gaardbo Sø. Hjørring og Frederikshavn kommuner er involveret i sagen, idet kommunegrænsen deler søen i to cirka lige store arealer.
– I forhold til Gaardbo Sø er det vigtigt med fokus på sagen, så det går op for lokalbefolkningen og det lokale turisterhverv, hvor vigtigt det er netop nu at få lagt pres på blandt andre kommunerne for at sikre, at Gaardbo Sø kan blive genskabt i stedet for, at arealerne for altid bindes til eksempelvis solceller.
– Det er nødvendigt, at de to kommuner stiller sig i spidsen for naturgenopretningsprojektet og inddrager arealet i den planlægning, der skal iværksættes i forlængelse af aftalen om ”Grøn Trepart”.
– Herefter kan de nødvendige offentlighedsfaser i forbindelse med kommuneplanarbejdet og miljøvurderinger gå i gang.
Hej,
Kunne man ikke laver en ø midt af “søen” til solceller… Plus genoptræt søen…
Jeg synes at genopretning af søen vil være en rigtig god ting, faunaen og flora, og turisme.
Men samtidig kan jeg også forstå at ville udnytte de muligheder med solcelleanlæg. Den energi den vil kunne levere til samfundet… Og en solcelle Park på en sø… Kunne måske være en fordel, forstå på den måde, lad os tag mennesket hud når sol skinner, ændrer farve ikke, og når vi opholder os i eller nær vandet… Så forstørrede styrke ad sol på vores hud… Ikke
Vil der ikke sker det samme på en solcelle?
Hilsen Yves Hald,